"Jeg skal bare tage mig sammen."
Hvis jeg bare havde en 5'er for hver gang, jeg selv har sagt det eller hørt det fra andre.
"Jeg skal bare tage mig sammen."
Det var virkelig det, jeg troede, jeg skulle gøre for at få mit liv til at hænge sammen, inden jeg erkendte, at jeg havde stress i alvorlig grad.
For når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvordan jeg på alle mulige måder forsøgte at optimere mit liv.
Eller vores liv. For det var jo i virkeligheden mine børns liv, jeg ville sikre, var "perfekt".
Og ja, i dag ved jeg, at perfekt ikke findes, men det var det, jeg stræbte efter. For intet mindre var godt nok.
Måske du genkender dette fra dit eget liv?
Jeg havde følelsen af, at jeg ikke gjorde noget godt nok.
Og helt ærligt vidste jeg dengang ikke, hvor jeg skulle starte, så derfor gik jeg i gang med "alt" og endte med ikke rigtig at gennemføre noget.
Mine tanker var:
At jeg ikke synes, jeg havde tid nok med mine børn, så det handlede nok om at få skabt et skema, en ugeplan, en huskeliste, så ville det hele blive perfekt.
Jeg var træt hele tiden, så det handlede nok om, at jeg ikke spiste sundt nok (og nej, det gjorde jeg ikke for jeg klarede ulvetimen på en chokoladebar & trøstespisning)
Eller at jeg ikke trænede nok, og derfor ikke have overskud.
Eller måske var det min soverutine, der skulle ændres, men med 2 mindre børn, så er det bare ikke altid selv herre over, hvornår du kan sove, om du er uforstyrret hele natten...
Og jeg kunne blive ved.
Jeg så det ikke, hvor meget jeg havde fyldt op på min tallerken...
Så ikke, at det var "for meget", og at kravene til mig selv var for høje.
Jeg troede, jeg bare skulle tage mig sammen...
En af de ting, jeg måtte lære, var at sætte mine forventninger til mig selv ned.
Jeg måtte lære at "perfekt" ikke var det ultimative mål.
Men at være et nærværende menneske med tid og mangler var målet.
Jeg måtte vurdere, hvad "godt nok" var, og at det ikke skulle være 110%, for ingen mennesker, heller ikke dig, kan overpræstere hele tiden.
Jeg måtte give slip på, at når jeg gjorde det godt 80% af tiden (60% nogle gange), så var det "godt nok".
Det gav mig plads til at lave fejl, være træt, føle mig utilstrækkelig, ind imellem, uden at føle mig som verdens dårligste mor, partner eller kollega.
Det gav mig plads til at trække vejret...
Så hvis du genkender tanken eller følelsen af "at du bare skal tage dig sammen"
Så er jeg helt sikker på, at det har du gjort i virkelig lang tid.
Og at du i stedet skal give slip på opgaverne og kravene til dig selv.
så der bliver plads til dig i dit liv.
Måske du bliver helt skræmt ved tanken om at give slip samtidig med, at du inderst inde ved, at det ville være godt for dig.
Så send mig en SMS 29269075 og lad os tage en snak om, hvordan jeg kan støtte dig, så du ikke er alene om at skulle slippe "jeg skal bare tage mig sammen" tanken.
For det er skræmmende
Jeg var så bange for, at krakelere, at jeg gjorde alt for at holde sammen på mig selv. Men husker også, hvor befriende det var, første gang jeg talte med en, jeg vidste kunne samle mig op igen.
Og det er det, jeg hjælper dig med:
at være hende, du kan læne dig op af, og give slip, bare for et øjeblik til at starte med.
Skriv til mig: skrivtil@camillaqwist.dk