fbpx
Hvad gør du når du har en off day?

Hvad gør du når du har en off day?

Kender du det at have en off day. En af de dage hvor du bare er træt, tung og lidt nedtrykt. En af de dage hvor det hele bare er surt, gråt og vådt. 

 

Hvad gør du når du har sådan en dag? 

Der er 3 måder man kan reagere på. (Måske der er flere, men disse 3 er ret almindelige og måske du kender dem lige som jeg beskriver dem eller en variation af dem)

1. Offerrollen

Det er her du bare synes det hele er synd for dig. Verden er uretfærdig og det er altid dig det går ud over. Det er her du har lyst til at gemme dig under dynen med netflix og en plade chokolade, og bare vil være i fred. 

Det er også helt okay at have det sådan,  og tage sådan en dag. Jeg oplever bare, at det ikke rigtig hjælper på det nedtrykte og tunge humør. Ofte så bliver du bare fasthold i den tunge og triste energi – uden at få det bedre. 

 

2. Du bider tænderne sammen og kæmper dig igennem dagen

 

Hvis du vælger denne model, så er det her du siger til dig selv:

“tag dig nu sammen!”

” du kan ikke ligge her og tude hele dagen” 

Du bider tænderne sammen, strammer ballerne og gør det du skal!!! 

Det kan være en god ting – en gang imellem. Jeg oplever bare at de dage får du skyklapper på, du lukker af for andre og bare arbejder dig igennem dagen. Det betyder, at du ikke altid får udført dine opgaver på bedste vis, fordi de bare skal overståes, og at du kan risikere at du næste dag skal lave dem om eller se på dem igen, fordi der er noget du har glemt.

Du er også i højrsiko for at snappe af andre mennesker omkring dig, fordi du kun har fokus på at få opgaverne løst og andre bliver forstyrrelser.  Det medvirker at du dagen efter skal reparere på dine relationer og undskylde og samle op. Altså dobbelt arbejde. 

 

3. Møde dig selv med omsorg

 

Den 3. måde du kan håndtere din off dag på er , at møde dig selv med omsorg. 

Hvad hjælper det? tænker du måske. Det gør en kæmpe forskel!

Hvis du kan møde dig selv med kærlighed, omsorg og forståelse, så er det 100 gange lettere at komme igennem dagen + det løfter din energi. 

Her er hvordan du skal gøre det.

(for jeg antager at du ikke er så trænet i at bruge den metode. Jeg har nemlig selv skulle lære dette, da jeg var 100 meter mester i de 2 andre metoder….)

Læg en hånd på dit hjerte, for at møde dig selv med varme og omsorg.

Mærk varmen fra din hånd og din omsorgsfulde intension. 

Sig til dig selv:

Dette er en møjdag…

Jeg er træt…

Jeg ville ønske…..

(Bare brug de ord der kommer til dig, intet er forkert)

Sig til dig selv: alle har en off day ind imellem…. Det er helt okay….

 

Du behøver ikke at kæmpe imod. Du må gerne anerkende dig selv for, at du har en hård dag. 

 

Til sidst spørger du dig selv: HVAD HAR JEG BRUG FOR? 

Lyt til svaret!

 

Måske har du brug for at give dig selv et kram (eller få en anden til det)

Måske har du brug for lige at sætte dig et øjeblik, starte dagen lidt langsommere.

Måske har du brug for at justere dagens planer og opgaver. Se på hvor du kan skrue ned, justere eller skære noget væk. 

Måske er det noget helt andet du har brug for, så gør det istedet. 

Tillad dig selv at være træt, at være lav i energi, og tilpas din “indsats” efter dit energi niveau. Så vil din dag blive lettere. 

 

Hvis du gerne vil have hjælp til at træne din selvomsorg, s

å er der et helt modul på mit online forløb PAS PÅ DIG SELV, der omhandler dette. 

Læse mere om forløbet her.

 

Stress giver bekymringer og bekymringer giver stress.

Stress giver bekymringer og bekymringer giver stress.

Jeg er tilknyttet stresslinien på Coach.dk.

Her taler jeg med mennesker om stress. Størstedelen ringer ind med deres bekymringer.

Fx Har jeg stress, skal jeg sygemeldes, hvad sker der hvis jeg sygemelder mig, jeg føler ikke jeg kan melde mig syg for er bange for at blive fyret, hvad hvis nu jeg  ikke kan bliver boende,  jeg har hjertebanken – tror du det kan være stress eller er der noget alvorligt galt.

Min opgave er at berolige dem. For bekymringer stresser endnu mere. Ofte så kører bekymringerne i cirkler og gentager sig selv. Det kan føles som om du ikke kan stoppe dem. En af fælderne er, at vi tror på at jo mere vi tænker  over bekymringerne, jo hurtigere/lettere finder vi en løsning eller et svar. Desværre kører vi bare i ring. Bekymringerne og tankerne bliver baggrundsstøj, som en gammel radio der hele tiden kører i baggrunden.

Når vi bekymrer os, så arbejder vi hele tiden på at finde en løsning eller en forklaring. Din hjerne kører på højtryk. Det stresser.

 

Det gælder om at stoppe bekymringerne og baggrundsstøjen.

Det gør du ved at stoppe med at tænke hele tiden. 

Nemt ikke?

 

Det ved jeg godt det ikke altid er, men det kan læres. Vores tanker er bare tanker, du kan ikke kontrollere hvor mange tanker du har, men du kan selv kontrollere hvor meget opmærksomhed du vil give dem. 

Det betyder i praksis at du skal give dine bekymringer/tanker mindst muligt opmærksomhed. 

 

Du kan gribe det an på denne måde:

  1. skriv dine bekymringerne ned på papir.
  2. Se på hvilke du kan løse lige nu. Fx med en opringning til lægen, hvis du er bange for du er alvorligt syg. Eller til din fagforening hvis du vil vide hvordan du står økonomisk hvis du bliver sygemeldt eller fyret. 

På denne måde tager du hånd om din reelle bekymring. 

Herefter skal du ikke bruge mere energi på bekymringen. I praksis betyder det, at har du fx. fået en tid hos din læge til at blive grundigt undersøgt, så skal du hver gang bekymringen ” er jeg syg” dukker op, sende den videre og ikke bruge mere tid på den før du har været hos lægen og fået et svar. 

 

Tanker er som et togsæt

Du kan prøve at se tankerne som et langt togsæt der kører samme rute hele dagen. Hver gang en tanke (togvogn) dukker på, bestemmer du selv om du vil hoppe på tanken (togvognen) eller du vil lade den kører forbi. Du kan sagtens lade den køre forbi, for den dukker sikkert op igen. Hvis ikke den dukker op, så er det bare fantastisk, så skal du ikke bruge mere krudt på den. 

 

Du tror måske ikke du kan kontrollere dine tanker? Det kan vi alle, nogle gange skal vi bare øve os på det. Har du aldrig om morgenen tænkt, hvad mon vi skal spise aften. Så skal du ud af døren, på arbejde og skænker det ikke en tanke, før om eftermiddagen, når du skal handle. 

 

Her fik du en tanke, lod den være, og den kom igen da du skulle bruge den. 

Det samme kan lade sig gøre med bekymringer/tankemylder. 

 

Vil du gerne lære dette?

Det er ofte en af de ting vi arbejder med på mine forløb, da rigtig mange bøvler med bekymringer og tankermylder.

Så læs mere her: 1:1 forløb  Onlineforløb

 

 

Ved du hvad jeg hjælper med?

Jeg hjælper kvinder med at passe på sig selv, så de kan sige farvel til stress, eller helt undgå at det kommer til at overtage deres hverdag. 

Jeg hjælper dig med at finde din vej til et liv i balance. 

Laver du nogensinde fejl?

Laver du nogensinde fejl?

Jeg ved ikke hvordan du har det med fejl? Jeg laver aldrig fejl! Eller sådan ville jeg nok ønske det var. For jeg har virkelig været hård ved mig selv når jeg lavede fejl. Kunne gå det igennnem igen og igen i tankerne

Hvorfor sagde jeg xxxx

Hvorfor gjorde jeg xxx

Hvorfor gjorde jeg ikke xxx

Jeg burde også have vidst/tænkt xxx

 

Genkender du det? 

Det er ikke så fedt at fejle, når man så bagefter bliver sablet ned. Det gør ondt og går ud over troen på, at man er god nok. 

Derfor har jeg måttet lære en anden tilgang. En mere kærlig tilgang. Jeg har måttet øve mig i at tale lige så pænt til mig selv, som jeg gør til andre når de laver fejl. 

Der er dog en lille faldgrube, det er, at når vi er hårde ved os selv, og måske forventer at vi er fejlfrie, så er der en tendens til at vi også har ret høje forventninger til andre, og derved kan komme til at dømme dem også, og synes det er for dårligt at de laver fejl…. Så måske du skal være opmærksom på denne lille finte der kan snige sig ind, og mudre billedet af hvad du siger til andre når de laver fejl…

 

Du kan lytte til denne podcast, hvor jeg bla. kommer med et eksempel på hvordan du kan begynde at tale lidt mere kærligt til dig selv.

 

 

Find din inde kærlige stemme frem.

Find din inde kærlige stemme frem.

Den anden dag gik jeg en tur i skoven, og fik øje på denne snegl. Blev indfanget af dens tempo, som i min verden er langsomt og roligt. Det fik mig selv til at sænke tempoet. Måske den skyndte sig sammnelignet med andre snegle, men for mig var det bare en rolig langsom rytme. Naturens rytme – at ting tager den tid de nu tager.

 

Jeg komme til at tænke på denne indre stemme, nogen af os har, som er en indre dommer, en indre stemme der taler ned til os. En stemme fuldt af selvkritik og fordømmelse.

En stemme der fortæller dig, at du ikke er god nok eller det du gør ikke er godt nok. En stemme der taler ned til dig, dømmer dig og holder dig nede.

En stemme der gør dig ked af det.

 

Måske du genkender den?

 

Jeg har haft den med mig så længe jeg kan huske tilbage. Stemmen sneg sig ind alle steder

Du er ikke god nok, ikke klog nok, ikke smuk nok, ikke slank nok, ikke dygtig nok, ikke….

Den kommer på et splitsekund, lige så snart du får tanken at du har lavet ene fejl eller har lavet en fejl, så skal den nok fortælle dig, hvor dumt det var og bla bla bla…

 

For det er virkelig bla bla bla. Stemmen er der for at passe på dig, og sikre dig at du ikke gentager samme fejl igen, at du lærer noget fra situationen. Men helt ærligt, der er ingen der lærer eller vokser af kritik, tværtimod.

Hvordan ville det være for dig, at begynde at tale lige så kærligt til dig selv, lige så omsorgsfuldt til dig selv, som du ville gøre til din bedste veninde?

 

Her er 3 trin til at begynde at finde din inde kærlige stemme frem:

  1. Opdag når du taler kritisk til dig selv. Begynd at lægge mærke til i hvilke situationer, den indre dommer kommer på besøg. Læg mærke til ordene og tonen. Skriv det evt. ned.
  2. Find frem til hvad du i stedet kunne sige. Hvordan kunne du omformulere dine ord og din tone, så den er kærlig og omsorgsfuld istedet? Dette kan være rigtig svært, så tænk på hvad du ville sige til din bedset veninde i samme situation.
  3. Nu skal du så til at begynde med at bruge din indre kærlige stemme. Sig det inde i dig selv eller sig det højt. Hvad der nu virker for dig. Øv dig, giv dig plads til at falde i.

 

Side stil det med at du er igang med at lære et helt nyt sprog. Tænkt hvis du skulle lære kinesisk eller arabisk. Der ville du give dig selv plads til at det til at du ikke kunne det første gang og at det ville tage tid at lære, at du sikkert ikke gjorde det helt “korrekt” de første mange gange.

 

Bliver du i tvivl om din indre stemme er kritisk og dømmende eller det bare er efterrationalisering af en situation, så kan du altid realitetstjekke ved at forestille dig om du ville sige det samme til din bedste veninde eller ej.

Rigtig god fornøjelse med at finde din indre kærlige stemme frem.

 

Kærligst Camilla

Naturen er helende på krop og sind

Naturen er helende på krop og sind

Naturen heler dig. Det betyder ikke at du skal have store traumer, der skal heles for at du kan bruge naturen bevidst. Allerhelst ser jeg at du bruger naturen forebyggende, så du undgår stress.

Se naturen som en vitaminpille, du kan tage på daglig eller ugentligt basis for at opretteholde balance i dit liv. 

Naturen er modvægten til travlhed, stress, kaos, sociale medier, tv, internet  og højt tempo.

Naturen har sin egen rytme, den kan du ikke skynde på. Hvis du sår et frø, så gror det ikke hurtigere af at du skynder på det, uanset hvor meget du passer og plejer det. Det kommer – når det er klar til det. Dette kunne jeg godt tænke mig vi tog med os ud i livet. (note to my self!) At vi ikke altid kan skynde os til det bedste resultat, men må tage den tid det tager, så vi kan være med både med krop og sind  – ikke kun hjerne.

 

Kører du på automapilot?

Kører du på automapilot?

Er det godt eller skidt at køre på automatpilot?

Hvis du vil leve med bevidsthed og være nærværende, så skal du væk fra automapiloten og ind i livet. Rutiner kan være støttende og udføres med bevidsthed og nærvær.

Vil du gerne leve i balance? Så slå automatpiloten fra og inviter nærværet og bevidstheden ind.

3 sider af dig selv, som kan give stress og mindreværd

3 sider af dig selv, som kan give stress og mindreværd

Har du mødt disse 3 dejlige damer?

Frøken Pleaser

Miss Præstation

Lady Perfektionist

  De er alle 3 yderst hjælpsomme. De forsøger på hver deres måde at beskytte dig imod følelsen af ikke at være god nok eller frygten for ikke at være god nok. De har hver deres speciale.

Frøken Pleaser

Er egentlig en meget sympatisk og elskelig dame. For hun vil rigtig gerne have at alle har det godt. At ingen føler sig udenfor eller overset. Så hun gør alt hvad der står i hendes magt for at andre skal føle sig godt tilpas og har det de ønsker sig. Desværre betyder det, at Frøken Pleaser ofte nærmest slår knuder på sig selv for at gøre alle tilfredse. Hun overskrider gang på gang hendes egne grænser for at tilfredsstille andres behov. Hvilket betyder hun bliver så udtrættet, at hun næsten ikke kan hænge sammen. Hun kan godt føle sig udnyttet af andre, fordi hun giver alt hvad hun har (og ofte også mere), men føler ikke at andre giver noget igen. For at Frøken Pleaser skal komme i balance, så skal hun lære sin egen grænse at kende. Når hun kender den, så skal hun lære at sige fra. Hun skal lære, at prioritere sig selv før andre. Så hun får fyldt sig selv op, og har noget af give af.

Miss Præstation

Miss Præstation er en rigtig dygtig dame. Hun har sin faglighed i orden, er der noget hun ikke ved, så undersøger hun det. Har orden i sine ting, og er altid velforberedt. Hun gør altid sit bedste. Hun er altid nysgerrig på nye ting og tilegner sig ny viden hele tiden. Miss Præstation kommer på glatis, når hun ikke føler hun er god nok, som hun er. Så kompensere hun nemlig denne følelse ved at overpræstere. Det vil sige, at hun gør lige lidt mere end der forventes af hende, så hun ikke risikere at nogen kan komme og sige hun ikke gjorde det godt nok. Hun føler altid hun kan gøre det lidt bedre, vide lidt mere og bliver aldrig tilfreds med hendes resultater. Dette kan til et vist punkt være hendes drivkraft, men når det går over gevind giver det bagslag. Så hun er konstant under pres ( fra sig selv) fordi hun aldrig opnår en tilfredshed ved hendes præstation “for det kunne godt være bedre”. Hun har svært ved at tage imod ros fra andre, da hun ikke selv opnår følelsen af at det er ok. Når hun gang på gang overpræstere, så vil hun når et punkt hvor det til sidst er meget vanskeligt at præstere højere end sidste gang, og så kommer der virkelig hakker i selvværdet. Miss Præstation skal lære at hun ikke behøver at præstere til hendes max for at opgaven er løst tilfredsstillende. At hun godt kan slippe afsted med at udnytte 80% af hendes evner, og så gør hun det alligevel godt. Derudover skal Miss Præstation lære, at hun er god nok som hun er, uden at hun behøver at præstere noget særligt.

Lady Perfeksionist

Hun er tæt slyngveninde med Miss Præstation. Hun går op i detaljer og at tingene ser godt ud. Hvis hun invitere på middag, så er intet overladt til tilfældighederne og der serveres lækker mad, dækket op på et smukt bord, og hun selv mand og børn ser ulastelige ud når du ankommer. Giver du hende en opgave kan du være sikker på at den er veludført og der er taget højde for alle ting. I ubalance så er Lady Perfeksionist aldrig tilfreds med sig selv eller andre. Hun har vanskeligt ved at gøre en opgave færdig, fordi den “ikke er helt perfekt”. Hun afviser enhver ros og anerkendelse, for “nej det var ikke perfekt”. Hun føler sig utilstrækkelig på mange områder af hendes liv, fordi det ikke er perfekt. Hun er ikke god nok mor, kæreste, veninde osv. For hun kunne godt gøre det lidt bedre, så ville det nemlig være perfekt. Hun kan også ende med slet ikke at gå i gang med noget nyt, hvis hun føler hun ikke kan gøre det perfekt. Så hellere lade være en risikere at fejle. Lady Perfekt skal lære, at det er helt okay at lave fejl. At det er gennem hendes fejltrin hun bliver bedre. Lady Perfekt skal også lære at 80/20 reglen også gælder hende. At hun kan være perfekt 80 procent af tiden, og så har de sidste 20 procent til at fejle og sjuske ( i hendes egne øjne), og at hun stadig er ok og værd at elske.  

3 trin til at få de 3 P’er i balance

Gennemgående for de 3 damer er, at de lever meget i deres hoved, de gør det, der forventes, eller de tror der forventes af dem. Men har helt tabt sig selv i det. For at få sig selv med, skal de lære at komme ned i kroppen og lytte til de signaler de får herfra. Altså komme fra hovedet ned i kroppen. Når de lytter til kroppen, så får de chancen for at gøre det der føles rigtig for dem selv.
  • Blive bevidst om sit mønster: første skridt er at stoppe op og blive bevidst om, at man har inviteret en eller eller 3 damer ind i sit liv. For først  når vi ser hvilke vaner og mønstre vi har i vores liv, så får vi muligheden for at ændre på dem. Det at have læst dette nyhedsbrev, kan være nok til at du begynder at lægge mærke til det de næste dage.
  • lytte til kroppen (mavefornemmelsen):  når vi så har opdaget at vi måske er lidt meget oppe i hovedet, og lader det styrer os i en retning der ikke er den bedste for os. Så skal vi begynde at lytte til kroppen. Den sender faktisk hele tiden signaler som kan støtte os. Vi er ofte bare super trænede i at overhøre dem. Her er yoga eller meditation et super redskab til at skabe denne kontakt til kroppen igen.
  • åndedrættet: Åndedrættet er der hele tiden med os, og kan hjælpe os til igen og igen at skabe kontakt til kroppen. 1 bevidst åndedræt kan være nok til re-connecte til kroppen, så vi kan mærke om vi er på rette vej eller ude på et sidespor. Så hvor yoga og meditaion er der hvor vi øver at mærke kroppen og lære hvad signalerne betyder, så er åndedrættet den direkte vej til kontakten i dagligdagen.
  Kærligst Camilla  
udfordring 7: når jeg ikke går offline selvom dagens opgave er løst

udfordring 7: når jeg ikke går offline selvom dagens opgave er løst

Det er så nemt at hænge fast i liige at skulle tjekke en mail, facebook eller se hvad der sker på insta eller hvilket medie du nu lige er forelsket i.

For mig handler det om flere ting eller der kan være flere ting på spil:

  1. Du bruger det arbejds-relateret og er så dedikeret, at du har svært ved at slippe det
  2. Du bruger det som en (måske ubevist) flugt fra hverdagen og andre opgaver eller dit liv
  3. Du bruger det som pauseunderholdning

Jeg elsker ordsproget “alt med måde”. Synes det passer så godt på alle område af vores liv, hvor tilpas er godt og givende og hvor for meget er drænende for os. Det gælder også vores online tid. Det er super smart og effektivt og kan være så givende. Men tager det overhånd og stjæler tiden fra noget andet der også er vigtigt for os. Så bliver det nedbrydende.

For mig har det været vigtigt at bliver opmærksom på, hvad jeg er gået glip af ved at have for meget onlinetid, og blive bevidst om, hvornår det var flugt/tidsfordriv.

For mig må du være online hele tiden, hvis du er bevidst om det valg. Ofte er vi ikke bevidste om konsekvensen, og har derfor ikke taget et aktivt valg om at vi vil være på eller ikke vil. Det er ligesom bare noget man kommer til.

Du kan vælge at sætte tidbegrænsninger på og regler for hvornår og hvor meget du må være på. Men min oplevelse er, at det ikke rigtig virker. Andet end kortvarrigt.

Så en anden vej, som jeg mener er mere holdbar, det er at kigge på dine værdier. 

Fx for mig er det bla. vigtigt at være nærværende, være sammen med mine børn og kæreste, indre ro og balance. Det kan jeg ikke opnå, hvis jeg hele tiden har fokus på facebook, insta osv. Mit nærvær forsvinder, selvom jeg godt kan forsøge at bilde mig selv ind at jeg da godt både kan se film med den yngste og lige tjekke insta, så kan jeg ikke. Jeg er simpelthen ikke til stede. Det gør os begge kede af det.

Indre ro er super vigtig for at jeg kan fungere bedst muligt, og når jeg er “på”, så får min hjerne ikke den pause og restituion den har brug for, for at kunne være skarp i andre sammenhænge.

Dette er 2 grunde der hjælper mig til at holde min online forbrug på et niveau jeg har det godt med. Fordi jeg er blevet bevidst om hvad jeg mister ved overforbrug og at det ikke hænger sammen med mine værdier. Det gør at jeg kan overholde mine egne aftaler med mig selv.

  • Hvad er dine værdier?
  • Hvad vil du?
  • Hvor meget online tid er tilpas for dig?

Hvis du svare på disse 3 ting, så vil det være lettere for dig at tage et bevidst og aktivt valg for om du skal være på eller ej.

#udfordring 6: når jeg glemmer mig selv

#udfordring 6: når jeg glemmer mig selv

At glemme sig selv eller tilsidesætte sig selv, tror jeg er en af dagens største udfordringer for kvinder idag. Desværre opdager mange det først, når det er for sent, og man er presset ud over kanten og stressen rammer.

Vores evne til at se hvad andre har brug for og vore lyst til at hjælpe, ofte før andre selv har set det – altså evnen til at være på forkant, kan give bagslag, hvis vi ikke samtidig træner vores evne til at opfylde vores egne behov.

Når vi ikke får fyldt vores egen beholder op, så bliver vi drænet. Det giver stress! Oveni kan giver bitterhed og indestængthed, man kan føle sig udnyttet, og føle sig mindre værd.

Så det der er vores force og som ligger naturligt i os (at være noget for andre, omsorgsfulde, kærlige og empatiske), det har en bagside, som kan vælte os omkuld.

Så det vi bliver nød til at lære, der er:

at tage iltmasken på, inden vi giver vores børn, mand og andre deres maske på

Det kan være rigtig svært som mor – ikke at give vores børn ilt masken på først. Men hvordan stiller vi vores børn, hvis vi reder dem, og vi så selv dør?

Så kære kvinde – red dig selv først, så er du meget bedre rustet til at redde dine kæreste.

Hvordan gør man så det?

 

  • Du skal finde ud af hvad der fylder dig op. Altså hvilke ting gør dig glad, giver dig energi og overskud.

Det er ikke altid så nemt, hvis man i mange år at øvet sig i at nedprioritere disse ting eller lukke af for behovet. Så en vej kan være, at tænke tilbage på hvad der tidligere gav energi og gjorde dig glad. Derefter kan du begynder at indføre det i dit liv igen.

  • Find ud af hvilke ting der dræner dig. Skru ned for disse aktiviteter eller sig nej til dem

Ret ofte har vi nogle ting, opgaver eller aktiviteter vi gør af pligt. Fordi vi føler vi skal eller ikke kan tillade os at sige nej. Der må man gøre op om det er det værd. Hvad er prisen for at tage til onkel Kurts fødselsdag? Måske bliver den mor glad, men du bliver drænet, og når du er drænet så snerrer du af ungerne og manden, og så føler du dig som en dårlig mor og kæreste. Det kan du ikke holde ud, så du ligger om aftenen og tænker på, hvordan du kan være lidt gladere, lidt mere kærlig og ikke snerre. Dette ødelægger din nattesøvn, da det gør du har svært ved at falde i søvn og får sovet meget lidt og ikke særlig godt, og næste morgen starter du i underskud af energi. Kan du se billedet? Så hvad er bedst for dig (og dine børn og mand) – at i skuffer mor ved ikke at deltage eller i siger nej tak og har en afslappet dag hjemme med en glad mor?

  • Du skal tillade dig selv, at opfylde dine behov – helt basale behov som søvn, mad, toiletbesøg, frisk luft, et kram og sex. 

Rigtig mange kvinder (der er stressede på et eller andet plan) springer fx toiletbesøg over eller udskyder det, fordi der lige er noget vigtigt. Søvn bliver ned-prioriteret fordi der er andre vigtige opgaver der skal klares. Mad indtages ofte på farten eller stående, mens de er igang med noget andet. Frisk luft foregår i fuldt firspring fra bil til dør. Et kram, nærkontakt og sex  bliver en by i Rusland, for du orker det ikke.

Det kan føles overvældende at skulle igang med alle de ting, men du kan tage et skridt, som vil påvirke alle og hjælpe dig i den rigtig retning.

Det er, at øve dig i at være nærværende i alt hvad du gør.

 

For når du er nærværende, så MÆRKER du dine behov og lyster. Det gør dig i stand til at handle på dem.

Og vigtigst, du må ikke slå dig selv oven i hovedet med det du ikke får gjort. Det gavner dig ikke – på nogen måde! Så vær glad for det du gør, og pyt med det du ikke gør. Det kan du gøre en anden dag.

hjerter og blade

 

Stress giver bekymringer og bekymringer giver stress.

#udfordring 5. når jeg tror jeg skal overskue hele dagen på en gang

Kender du det, at du stresser på forhånd. Når du vågner om morgenen, så ved ud, at du har en travl dag foran dig, der er mange ting du skal nå. Det hele skal køre på en snor, men du kan faktisk godt nå det hele. Men alligevel så kommer du til at stresse og få følelsen af at du ikke kan nå det.

Det der sker, det er, at du tænker travl dag, bare ikke noget går galt, for så hænger det ikke sammen – eller det er lige stramt nok, kan ikke helt overskue det. Lige der sætter dit alarmberedskab igang. Det er kroppen og hjernen, der gør sig klar til dagens udfordring – hvilket faktisk er meget smart. Hvis det bliver ved det. Jeg oplever desværre, at man kan komme til at “stresse på forhånd”, som jeg skrev til at starte med. Med det mener jeg, at man begynder at skynde sig om morgenen – skynde på børnene – skynde sig ud af døren (selvom man har den samme tid som man plejer). Måske fortsætter det arbejdsdagen igennem, at du skynder dig rundt, måske glemmer nogle ting, og kan ikke helt overskue de opgaver du har. “Skynde sig” fortsætter når du henter ungerne, der er halv-trætte og ikke gider skynde sig, og vil have hjælp, og kan ikke finde huen og vanterne. Du bliver irriteret, hvilket gør det hele meget værre. Men i sidder i bilen til den tid i skulle for at kunne nå hjem og spise lidt inden xxx skal til håndbold osv

Kan du genkende billedet, at du skynder dig hele dagen, fordi du har mange ting der skal nås. Det bliver til stress, forvirring, og du ender med at miste overblikket lidt.

Løsning: Træk vejret og stop op. Kom ud af denne her “jeg-skal-skynde-mig” rille.

 

Dette er en super interessant udfordring. At du har planlagt dagen, men så alligevel overvældes af den. Når vi overvældes, så kan vi føle vi ikke helt kan honorere de krav der stilles til os, og så er det stress følelsen opstår.

Negativt stress = krav > ressourcer

Når det opstår så kan du:

  1. se på om du har været lige optimistisk nok i forhold til planlægning af dagen – juster hvis det er tilfældet.
  2. få ro på dig selv, få stressen til at falde via rolige vejrtrækninger
  3. fokus på en opgave ad gangen fx morgen rutinen – vær super nærværende. Hver gang tankerne flyver til næste opgave, så bringer du den tilbage til det du er igang med nu.

Disse 3 tips kan du bruge på selve dagen til at komme igennem den uden at bliver helt blæst omkuld. Har du mange af denne slags dage, så kan det være du skal stille dig selv spørgsmålet om det er sådan du ønsker dit liv skal se ud? Eller du gerne ville have lidt mere ro og balance i tingene?

 

Så når du opdager tanken ” jeg kan ikke overskue hele dagen”, så tag en dyb vejrtrækning. Og fokuser på en ting ad gangen.