fbpx
Naturen er helende på krop og sind

Naturen er helende på krop og sind

Naturen heler dig. Det betyder ikke at du skal have store traumer, der skal heles for at du kan bruge naturen bevidst. Allerhelst ser jeg at du bruger naturen forebyggende, så du undgår stress.

Se naturen som en vitaminpille, du kan tage på daglig eller ugentligt basis for at opretteholde balance i dit liv. 

Naturen er modvægten til travlhed, stress, kaos, sociale medier, tv, internet  og højt tempo.

Naturen har sin egen rytme, den kan du ikke skynde på. Hvis du sår et frø, så gror det ikke hurtigere af at du skynder på det, uanset hvor meget du passer og plejer det. Det kommer – når det er klar til det. Dette kunne jeg godt tænke mig vi tog med os ud i livet. (note to my self!) At vi ikke altid kan skynde os til det bedste resultat, men må tage den tid det tager, så vi kan være med både med krop og sind  – ikke kun hjerne.

 

Laver du nogensinde fejl?

Laver du nogensinde fejl?

Jeg ved ikke hvordan du har det med fejl? Jeg laver aldrig fejl! Eller sådan ville jeg nok ønske det var. For jeg har virkelig været hård ved mig selv når jeg lavede fejl. Kunne gå det igennnem igen og igen i tankerne

Hvorfor sagde jeg xxxx

Hvorfor gjorde jeg xxx

Hvorfor gjorde jeg ikke xxx

Jeg burde også have vidst/tænkt xxx

 

Genkender du det? 

Det er ikke så fedt at fejle, når man så bagefter bliver sablet ned. Det gør ondt og går ud over troen på, at man er god nok. 

Derfor har jeg måttet lære en anden tilgang. En mere kærlig tilgang. Jeg har måttet øve mig i at tale lige så pænt til mig selv, som jeg gør til andre når de laver fejl. 

Der er dog en lille faldgrube, det er, at når vi er hårde ved os selv, og måske forventer at vi er fejlfrie, så er der en tendens til at vi også har ret høje forventninger til andre, og derved kan komme til at dømme dem også, og synes det er for dårligt at de laver fejl…. Så måske du skal være opmærksom på denne lille finte der kan snige sig ind, og mudre billedet af hvad du siger til andre når de laver fejl…

 

Du kan lytte til denne podcast, hvor jeg bla. kommer med et eksempel på hvordan du kan begynde at tale lidt mere kærligt til dig selv.

 

 

Find din inde kærlige stemme frem.

Find din inde kærlige stemme frem.

Den anden dag gik jeg en tur i skoven, og fik øje på denne snegl. Blev indfanget af dens tempo, som i min verden er langsomt og roligt. Det fik mig selv til at sænke tempoet. Måske den skyndte sig sammnelignet med andre snegle, men for mig var det bare en rolig langsom rytme. Naturens rytme – at ting tager den tid de nu tager.

 

Jeg komme til at tænke på denne indre stemme, nogen af os har, som er en indre dommer, en indre stemme der taler ned til os. En stemme fuldt af selvkritik og fordømmelse.

En stemme der fortæller dig, at du ikke er god nok eller det du gør ikke er godt nok. En stemme der taler ned til dig, dømmer dig og holder dig nede.

En stemme der gør dig ked af det.

 

Måske du genkender den?

 

Jeg har haft den med mig så længe jeg kan huske tilbage. Stemmen sneg sig ind alle steder

Du er ikke god nok, ikke klog nok, ikke smuk nok, ikke slank nok, ikke dygtig nok, ikke….

Den kommer på et splitsekund, lige så snart du får tanken at du har lavet ene fejl eller har lavet en fejl, så skal den nok fortælle dig, hvor dumt det var og bla bla bla…

 

For det er virkelig bla bla bla. Stemmen er der for at passe på dig, og sikre dig at du ikke gentager samme fejl igen, at du lærer noget fra situationen. Men helt ærligt, der er ingen der lærer eller vokser af kritik, tværtimod.

Hvordan ville det være for dig, at begynde at tale lige så kærligt til dig selv, lige så omsorgsfuldt til dig selv, som du ville gøre til din bedste veninde?

 

Her er 3 trin til at begynde at finde din inde kærlige stemme frem:

  1. Opdag når du taler kritisk til dig selv. Begynd at lægge mærke til i hvilke situationer, den indre dommer kommer på besøg. Læg mærke til ordene og tonen. Skriv det evt. ned.
  2. Find frem til hvad du i stedet kunne sige. Hvordan kunne du omformulere dine ord og din tone, så den er kærlig og omsorgsfuld istedet? Dette kan være rigtig svært, så tænk på hvad du ville sige til din bedset veninde i samme situation.
  3. Nu skal du så til at begynde med at bruge din indre kærlige stemme. Sig det inde i dig selv eller sig det højt. Hvad der nu virker for dig. Øv dig, giv dig plads til at falde i.

 

Side stil det med at du er igang med at lære et helt nyt sprog. Tænkt hvis du skulle lære kinesisk eller arabisk. Der ville du give dig selv plads til at det til at du ikke kunne det første gang og at det ville tage tid at lære, at du sikkert ikke gjorde det helt “korrekt” de første mange gange.

 

Bliver du i tvivl om din indre stemme er kritisk og dømmende eller det bare er efterrationalisering af en situation, så kan du altid realitetstjekke ved at forestille dig om du ville sige det samme til din bedste veninde eller ej.

Rigtig god fornøjelse med at finde din indre kærlige stemme frem.

 

Kærligst Camilla

Kører du på automapilot?

Kører du på automapilot?

Er det godt eller skidt at køre på automatpilot?

Hvis du vil leve med bevidsthed og være nærværende, så skal du væk fra automapiloten og ind i livet. Rutiner kan være støttende og udføres med bevidsthed og nærvær.

Vil du gerne leve i balance? Så slå automatpiloten fra og inviter nærværet og bevidstheden ind.

3 sider af dig selv, som kan give stress og mindreværd

3 sider af dig selv, som kan give stress og mindreværd

Har du mødt disse 3 dejlige damer?

Frøken Pleaser

Miss Præstation

Lady Perfektionist

  De er alle 3 yderst hjælpsomme. De forsøger på hver deres måde at beskytte dig imod følelsen af ikke at være god nok eller frygten for ikke at være god nok. De har hver deres speciale.

Frøken Pleaser

Er egentlig en meget sympatisk og elskelig dame. For hun vil rigtig gerne have at alle har det godt. At ingen føler sig udenfor eller overset. Så hun gør alt hvad der står i hendes magt for at andre skal føle sig godt tilpas og har det de ønsker sig. Desværre betyder det, at Frøken Pleaser ofte nærmest slår knuder på sig selv for at gøre alle tilfredse. Hun overskrider gang på gang hendes egne grænser for at tilfredsstille andres behov. Hvilket betyder hun bliver så udtrættet, at hun næsten ikke kan hænge sammen. Hun kan godt føle sig udnyttet af andre, fordi hun giver alt hvad hun har (og ofte også mere), men føler ikke at andre giver noget igen. For at Frøken Pleaser skal komme i balance, så skal hun lære sin egen grænse at kende. Når hun kender den, så skal hun lære at sige fra. Hun skal lære, at prioritere sig selv før andre. Så hun får fyldt sig selv op, og har noget af give af.

Miss Præstation

Miss Præstation er en rigtig dygtig dame. Hun har sin faglighed i orden, er der noget hun ikke ved, så undersøger hun det. Har orden i sine ting, og er altid velforberedt. Hun gør altid sit bedste. Hun er altid nysgerrig på nye ting og tilegner sig ny viden hele tiden. Miss Præstation kommer på glatis, når hun ikke føler hun er god nok, som hun er. Så kompensere hun nemlig denne følelse ved at overpræstere. Det vil sige, at hun gør lige lidt mere end der forventes af hende, så hun ikke risikere at nogen kan komme og sige hun ikke gjorde det godt nok. Hun føler altid hun kan gøre det lidt bedre, vide lidt mere og bliver aldrig tilfreds med hendes resultater. Dette kan til et vist punkt være hendes drivkraft, men når det går over gevind giver det bagslag. Så hun er konstant under pres ( fra sig selv) fordi hun aldrig opnår en tilfredshed ved hendes præstation “for det kunne godt være bedre”. Hun har svært ved at tage imod ros fra andre, da hun ikke selv opnår følelsen af at det er ok. Når hun gang på gang overpræstere, så vil hun når et punkt hvor det til sidst er meget vanskeligt at præstere højere end sidste gang, og så kommer der virkelig hakker i selvværdet. Miss Præstation skal lære at hun ikke behøver at præstere til hendes max for at opgaven er løst tilfredsstillende. At hun godt kan slippe afsted med at udnytte 80% af hendes evner, og så gør hun det alligevel godt. Derudover skal Miss Præstation lære, at hun er god nok som hun er, uden at hun behøver at præstere noget særligt.

Lady Perfeksionist

Hun er tæt slyngveninde med Miss Præstation. Hun går op i detaljer og at tingene ser godt ud. Hvis hun invitere på middag, så er intet overladt til tilfældighederne og der serveres lækker mad, dækket op på et smukt bord, og hun selv mand og børn ser ulastelige ud når du ankommer. Giver du hende en opgave kan du være sikker på at den er veludført og der er taget højde for alle ting. I ubalance så er Lady Perfeksionist aldrig tilfreds med sig selv eller andre. Hun har vanskeligt ved at gøre en opgave færdig, fordi den “ikke er helt perfekt”. Hun afviser enhver ros og anerkendelse, for “nej det var ikke perfekt”. Hun føler sig utilstrækkelig på mange områder af hendes liv, fordi det ikke er perfekt. Hun er ikke god nok mor, kæreste, veninde osv. For hun kunne godt gøre det lidt bedre, så ville det nemlig være perfekt. Hun kan også ende med slet ikke at gå i gang med noget nyt, hvis hun føler hun ikke kan gøre det perfekt. Så hellere lade være en risikere at fejle. Lady Perfekt skal lære, at det er helt okay at lave fejl. At det er gennem hendes fejltrin hun bliver bedre. Lady Perfekt skal også lære at 80/20 reglen også gælder hende. At hun kan være perfekt 80 procent af tiden, og så har de sidste 20 procent til at fejle og sjuske ( i hendes egne øjne), og at hun stadig er ok og værd at elske.  

3 trin til at få de 3 P’er i balance

Gennemgående for de 3 damer er, at de lever meget i deres hoved, de gør det, der forventes, eller de tror der forventes af dem. Men har helt tabt sig selv i det. For at få sig selv med, skal de lære at komme ned i kroppen og lytte til de signaler de får herfra. Altså komme fra hovedet ned i kroppen. Når de lytter til kroppen, så får de chancen for at gøre det der føles rigtig for dem selv.
  • Blive bevidst om sit mønster: første skridt er at stoppe op og blive bevidst om, at man har inviteret en eller eller 3 damer ind i sit liv. For først  når vi ser hvilke vaner og mønstre vi har i vores liv, så får vi muligheden for at ændre på dem. Det at have læst dette nyhedsbrev, kan være nok til at du begynder at lægge mærke til det de næste dage.
  • lytte til kroppen (mavefornemmelsen):  når vi så har opdaget at vi måske er lidt meget oppe i hovedet, og lader det styrer os i en retning der ikke er den bedste for os. Så skal vi begynde at lytte til kroppen. Den sender faktisk hele tiden signaler som kan støtte os. Vi er ofte bare super trænede i at overhøre dem. Her er yoga eller meditation et super redskab til at skabe denne kontakt til kroppen igen.
  • åndedrættet: Åndedrættet er der hele tiden med os, og kan hjælpe os til igen og igen at skabe kontakt til kroppen. 1 bevidst åndedræt kan være nok til re-connecte til kroppen, så vi kan mærke om vi er på rette vej eller ude på et sidespor. Så hvor yoga og meditaion er der hvor vi øver at mærke kroppen og lære hvad signalerne betyder, så er åndedrættet den direkte vej til kontakten i dagligdagen.
  Kærligst Camilla  
udfordring 7: når jeg ikke går offline selvom dagens opgave er løst

udfordring 7: når jeg ikke går offline selvom dagens opgave er løst

Det er så nemt at hænge fast i liige at skulle tjekke en mail, facebook eller se hvad der sker på insta eller hvilket medie du nu lige er forelsket i.

For mig handler det om flere ting eller der kan være flere ting på spil:

  1. Du bruger det arbejds-relateret og er så dedikeret, at du har svært ved at slippe det
  2. Du bruger det som en (måske ubevist) flugt fra hverdagen og andre opgaver eller dit liv
  3. Du bruger det som pauseunderholdning

Jeg elsker ordsproget “alt med måde”. Synes det passer så godt på alle område af vores liv, hvor tilpas er godt og givende og hvor for meget er drænende for os. Det gælder også vores online tid. Det er super smart og effektivt og kan være så givende. Men tager det overhånd og stjæler tiden fra noget andet der også er vigtigt for os. Så bliver det nedbrydende.

For mig har det været vigtigt at bliver opmærksom på, hvad jeg er gået glip af ved at have for meget onlinetid, og blive bevidst om, hvornår det var flugt/tidsfordriv.

For mig må du være online hele tiden, hvis du er bevidst om det valg. Ofte er vi ikke bevidste om konsekvensen, og har derfor ikke taget et aktivt valg om at vi vil være på eller ikke vil. Det er ligesom bare noget man kommer til.

Du kan vælge at sætte tidbegrænsninger på og regler for hvornår og hvor meget du må være på. Men min oplevelse er, at det ikke rigtig virker. Andet end kortvarrigt.

Så en anden vej, som jeg mener er mere holdbar, det er at kigge på dine værdier. 

Fx for mig er det bla. vigtigt at være nærværende, være sammen med mine børn og kæreste, indre ro og balance. Det kan jeg ikke opnå, hvis jeg hele tiden har fokus på facebook, insta osv. Mit nærvær forsvinder, selvom jeg godt kan forsøge at bilde mig selv ind at jeg da godt både kan se film med den yngste og lige tjekke insta, så kan jeg ikke. Jeg er simpelthen ikke til stede. Det gør os begge kede af det.

Indre ro er super vigtig for at jeg kan fungere bedst muligt, og når jeg er “på”, så får min hjerne ikke den pause og restituion den har brug for, for at kunne være skarp i andre sammenhænge.

Dette er 2 grunde der hjælper mig til at holde min online forbrug på et niveau jeg har det godt med. Fordi jeg er blevet bevidst om hvad jeg mister ved overforbrug og at det ikke hænger sammen med mine værdier. Det gør at jeg kan overholde mine egne aftaler med mig selv.

  • Hvad er dine værdier?
  • Hvad vil du?
  • Hvor meget online tid er tilpas for dig?

Hvis du svare på disse 3 ting, så vil det være lettere for dig at tage et bevidst og aktivt valg for om du skal være på eller ej.

#udfordring 6: når jeg glemmer mig selv

#udfordring 6: når jeg glemmer mig selv

At glemme sig selv eller tilsidesætte sig selv, tror jeg er en af dagens største udfordringer for kvinder idag. Desværre opdager mange det først, når det er for sent, og man er presset ud over kanten og stressen rammer.

Vores evne til at se hvad andre har brug for og vore lyst til at hjælpe, ofte før andre selv har set det – altså evnen til at være på forkant, kan give bagslag, hvis vi ikke samtidig træner vores evne til at opfylde vores egne behov.

Når vi ikke får fyldt vores egen beholder op, så bliver vi drænet. Det giver stress! Oveni kan giver bitterhed og indestængthed, man kan føle sig udnyttet, og føle sig mindre værd.

Så det der er vores force og som ligger naturligt i os (at være noget for andre, omsorgsfulde, kærlige og empatiske), det har en bagside, som kan vælte os omkuld.

Så det vi bliver nød til at lære, der er:

at tage iltmasken på, inden vi giver vores børn, mand og andre deres maske på

Det kan være rigtig svært som mor – ikke at give vores børn ilt masken på først. Men hvordan stiller vi vores børn, hvis vi reder dem, og vi så selv dør?

Så kære kvinde – red dig selv først, så er du meget bedre rustet til at redde dine kæreste.

Hvordan gør man så det?

 

  • Du skal finde ud af hvad der fylder dig op. Altså hvilke ting gør dig glad, giver dig energi og overskud.

Det er ikke altid så nemt, hvis man i mange år at øvet sig i at nedprioritere disse ting eller lukke af for behovet. Så en vej kan være, at tænke tilbage på hvad der tidligere gav energi og gjorde dig glad. Derefter kan du begynder at indføre det i dit liv igen.

  • Find ud af hvilke ting der dræner dig. Skru ned for disse aktiviteter eller sig nej til dem

Ret ofte har vi nogle ting, opgaver eller aktiviteter vi gør af pligt. Fordi vi føler vi skal eller ikke kan tillade os at sige nej. Der må man gøre op om det er det værd. Hvad er prisen for at tage til onkel Kurts fødselsdag? Måske bliver den mor glad, men du bliver drænet, og når du er drænet så snerrer du af ungerne og manden, og så føler du dig som en dårlig mor og kæreste. Det kan du ikke holde ud, så du ligger om aftenen og tænker på, hvordan du kan være lidt gladere, lidt mere kærlig og ikke snerre. Dette ødelægger din nattesøvn, da det gør du har svært ved at falde i søvn og får sovet meget lidt og ikke særlig godt, og næste morgen starter du i underskud af energi. Kan du se billedet? Så hvad er bedst for dig (og dine børn og mand) – at i skuffer mor ved ikke at deltage eller i siger nej tak og har en afslappet dag hjemme med en glad mor?

  • Du skal tillade dig selv, at opfylde dine behov – helt basale behov som søvn, mad, toiletbesøg, frisk luft, et kram og sex. 

Rigtig mange kvinder (der er stressede på et eller andet plan) springer fx toiletbesøg over eller udskyder det, fordi der lige er noget vigtigt. Søvn bliver ned-prioriteret fordi der er andre vigtige opgaver der skal klares. Mad indtages ofte på farten eller stående, mens de er igang med noget andet. Frisk luft foregår i fuldt firspring fra bil til dør. Et kram, nærkontakt og sex  bliver en by i Rusland, for du orker det ikke.

Det kan føles overvældende at skulle igang med alle de ting, men du kan tage et skridt, som vil påvirke alle og hjælpe dig i den rigtig retning.

Det er, at øve dig i at være nærværende i alt hvad du gør.

 

For når du er nærværende, så MÆRKER du dine behov og lyster. Det gør dig i stand til at handle på dem.

Og vigtigst, du må ikke slå dig selv oven i hovedet med det du ikke får gjort. Det gavner dig ikke – på nogen måde! Så vær glad for det du gør, og pyt med det du ikke gør. Det kan du gøre en anden dag.

hjerter og blade

 

#udfordring 5. når jeg tror jeg skal overskue hele dagen på en gang

#udfordring 5. når jeg tror jeg skal overskue hele dagen på en gang

Kender du det, at du stresser på forhånd. Når du vågner om morgenen, så ved ud, at du har en travl dag foran dig, der er mange ting du skal nå. Det hele skal køre på en snor, men du kan faktisk godt nå det hele. Men alligevel så kommer du til at stresse og få følelsen af at du ikke kan nå det.

Det der sker, det er, at du tænker travl dag, bare ikke noget går galt, for så hænger det ikke sammen – eller det er lige stramt nok, kan ikke helt overskue det. Lige der sætter dit alarmberedskab igang. Det er kroppen og hjernen, der gør sig klar til dagens udfordring – hvilket faktisk er meget smart. Hvis det bliver ved det. Jeg oplever desværre, at man kan komme til at “stresse på forhånd”, som jeg skrev til at starte med. Med det mener jeg, at man begynder at skynde sig om morgenen – skynde på børnene – skynde sig ud af døren (selvom man har den samme tid som man plejer). Måske fortsætter det arbejdsdagen igennem, at du skynder dig rundt, måske glemmer nogle ting, og kan ikke helt overskue de opgaver du har. “Skynde sig” fortsætter når du henter ungerne, der er halv-trætte og ikke gider skynde sig, og vil have hjælp, og kan ikke finde huen og vanterne. Du bliver irriteret, hvilket gør det hele meget værre. Men i sidder i bilen til den tid i skulle for at kunne nå hjem og spise lidt inden xxx skal til håndbold osv

Kan du genkende billedet, at du skynder dig hele dagen, fordi du har mange ting der skal nås. Det bliver til stress, forvirring, og du ender med at miste overblikket lidt.

Løsning: Træk vejret og stop op. Kom ud af denne her “jeg-skal-skynde-mig” rille.

 

Dette er en super interessant udfordring. At du har planlagt dagen, men så alligevel overvældes af den. Når vi overvældes, så kan vi føle vi ikke helt kan honorere de krav der stilles til os, og så er det stress følelsen opstår.

Negativt stress = krav > ressourcer

Når det opstår så kan du:

  1. se på om du har været lige optimistisk nok i forhold til planlægning af dagen – juster hvis det er tilfældet.
  2. få ro på dig selv, få stressen til at falde via rolige vejrtrækninger
  3. fokus på en opgave ad gangen fx morgen rutinen – vær super nærværende. Hver gang tankerne flyver til næste opgave, så bringer du den tilbage til det du er igang med nu.

Disse 3 tips kan du bruge på selve dagen til at komme igennem den uden at bliver helt blæst omkuld. Har du mange af denne slags dage, så kan det være du skal stille dig selv spørgsmålet om det er sådan du ønsker dit liv skal se ud? Eller du gerne ville have lidt mere ro og balance i tingene?

 

Så når du opdager tanken ” jeg kan ikke overskue hele dagen”, så tag en dyb vejrtrækning. Og fokuser på en ting ad gangen.

 

 

 

#udfordring 4: føle man ikke er god nok

Det er en udfordring, jeg tror alle mennesker kender, i en eller anden grad. Spørgsmålet er så, hvad man gør ved denne følelse. Om man lader den styre hele sit liv, eller man kan nøjes med at hilse på den kort-varigt.

Det er ret komplekst, og der er mange ting der kan gå ind og påvirke denne følelse. Så jeg vil prøve, om jeg kan forenkle det ved at se på det fra en vinkel.

Jeg tror, at denne følelse er startet på et eller andet tidspunkt i dit liv, hvor nogen har sagt eller gjort noget – der fik denne følelse til at opstå hos dig. Det har ramt dig – lige i hjertet. Derefter er du – ubevidst – kommet til at samle beviser på,  at det var sandt ” at du ikke var god nok”. Hjernen er sådan indrettet, at det vi fokusere på, det vokser. Har du været gravid, kan du måske huske, at du lige pludselig så gravide maver alle steder. Fordi det var der dit fokus var.

Så den lette løsninger er, fokuser på noget andet.

Desværre er det ikke helt så let i praksis. Men der er noget rigtigt idet.

Det jeg ser, der kan ske, når man får oparbejdet denne tro på at “man ikke er god nok” det er, at man udvikler kompenserende strategier, så andre ikke skal opdage, at man ikke er god nok.

Det kan være du altid gør dig ekstra umage på arbejder og knokler for at løse opgaverne korrekt, så ingen kan komme og sige du ikke er god nok (til dit arbejde)

  • Det kan være på mange område, du har følelsen “ikke god nok” og kompensere. Så prøv at finde ud af, hvilke områder af dit liv, du får følelsen af ikke at være godt nok. Skriv dem ned på et papir.
  • Gå derefter på opdagelse i din egen adfærd. Hvilken strategier benytter du til at kompensere for dette? Hvad gør du for at andre ikke skal opdage, du ikke er god nok? Det kan være lidt vanskeligt, at se det i starten, da vi ofte ikke er helt bevidste om, at vi benytter disse strategier. Så brug lidt tid på det. Skriv dem ned på papir eller i en notesbog.

Strategi kan godt lyde lidt beregnende og ikke så fint, men du skal se på det, som din (ubevidste) overlevelses-taktik. Der vil være både gode og mindre gode sider ved din strategi. Ved at kigge på den, lidt udefra, så vil du kunne vurdere om den skal justeres lidt. Fx kan en strategi være, at du ikke føler du er en god  nok mor. Din strategi bliver, at dine børn altid ser pivsmarte ud i nyt tøj, håret sidder som det skal og de er altid dem der kommer med hjemmelavet økologisk mad eller kage. Ingen udefra vil kunne se, at du føler dig som en dårlig mor eller ikke god nok.

Måske stresser denne strategi dig, at du ALTID skal bage selv, og aldrig er hende der bare kommer brasende med en kedelig kringle fra bilka ( har ikke noget imod kringler fra Bilka, det har bare været min egen (dømmende) tanke tidligere. ) Måske dømmer du, ligesom jeg gjorde, den mor der kom med den lette løsning. Ofte dækkede det over, at jeg var misundelig på, at hun bare kunne have det fint med det.

Nysgerrighed

Er det du skal finde frem. Nysgerrig på, hvorfor du ikke kan “springe over hvor gærdet er lavest” og stadig væk være en god nok mor. (eller hvor det nu er du ikke føler dig god nok)

  • Hvad er du bange for?
  • Hvad opdager du?

Modbevis – at du ikke er god nok

Som jeg startede med at skrive, er den lette løsning AT SKIFTE FOKUS.

Så det skal du til nu, også selvom det ikke er så let igen. Du skal nemlig til at indsamle beviser på, at du ER GOD NOK!

  • Kan du komme på en eller flere situationer, hvor du var god nok? skriv dem ned.
  • Kan du komme på situationer, hvor du følte dig god nok, på trods. Altså hvor du følte dig som en god nok mor, på trods af kagen til forældredagen var fra en æske, hvor du bare skulle tilføje lidt vand.

Begynd dagligt eller ugentligt, at samle på beviser på, at du er god nok. Bare se hvad der sker.

Opmærksomhed gør en kæmpe forskel.

Begynd at behandle dig selv som en der er god nok

Det jeg desværre også ser, når man ikke føler sig god nok. Det er, at man ikke føler man fortjener at have det godt. Så man kommer til at behandle sig selv lidt dårligt. At man ikke fortjener at være elsket, at have det godt og gøre gode ting for sig selv. Men det får du det ikke bedre af.

Hvad ville du sige til din veninde, hvis hun kom og sagde hun ikke følte sig god nok som mor?

Ville du sige: nå det var da ikke så godt. Du fortjener det heller ikke for du bagte ikke kagen selv til forældredag. Du er intet værd, fordi du føler dig utilstrækkelig. Der er ingen der kan li dig.

Det tror jeg ikke. Jeg tænker du ville sige noget i retning af: det er jeg ked af, det har du ingen grund til, du gør så meget for dine børn, og du er så omsorgsfuld overfor dem, der er ingen der synes du er en dårlig mor, bare fordi du lavede en kage fra en æske. Kom her og få et kram. Gå hjem og gør noget godt for dig selv, fx. tag et langt varmt bad.

Forskellen er ret tydelig.  Hvilken version tror du vil få din veninde til at øge sin tro på at hun er god nok?

  • Hvad siger du til dig selv?

Måske det første? Hvis du genkender det, hvad kan du så istedet begynde at sige til dig selv?

  • Hvad kan du gøre eller sige for at du føler dig elsket (af dig selv), for at du fortjener at have det godt – på trods, af dine fejl og mangler.

 

Vil rigtig gerne høre hvad du får ud af denne øvelse. Så skriv til mig.

 

En sidste ting

Hvis du lige nu ikke orker eller ikke ar lyst til, at dykke ned i dette. Så kan en anden vej være, at vide – at det ikke og føle sig god nok, er bare en følelse der passerer forbi. Du kan registrere, “nå nu føler jeg mig igen ikke god nok, men det skal ikke stoppe mig, jeg gør det alligevel. ” og så fortsætte med det du er igang med.

Fx hver gang jeg laver et blogindlæg, så kommer tankerne “uhh det er ikke godt nok, det kunne være bedre, jeg ved ikke nok” = jeg er ikke god nok. Hvis jeg lyttede til den stemme, så fik jeg aldrig sendt noget afsted. Måske det ikke er godt nok, det kan altid forbedres, og der er altid ny viden tilgængelig, så mine tanker har på en eller anden måde ret. De prøver bare at beskytte mig, passe på mig. De vil så gerne sørge for, at jeg ikke får negative tilbagemeldinger, der kan bekræfte ” at jeg ikke er god nok”.

Min bevidsthed om at tankerne forsvinder igen, at de forsøger at passe på mig gør, at jeg kan slippe dem, og bliver i stand til at trykke på “send”. Min drivkraft er, at gøre en forskel for andre kvinder, så jeg vil ikke lade mig begrænse af disse tanker. (og ja nogle dage er det lettere ende andre) Men øvelse gør mester.

God fornøjelse med dit arbejde.

#udfordring 3: manglende omsorg fra mine forældre

#udfordring 3: manglende omsorg fra mine forældre

Dette er en af de udfordringer jeg mødte i mit spørgeskema om hvad der stresser din hverdag. Et sårbart emne, som jeg med forsigtighed og respekt bevæger mig ind på. Men vil gerne give min vinkel til det, eller det som jeg ser er udfordringen i dette.

Jeg kender ikke personen, så jeg ved ikke hvad ‘manglende omsorg’ dækker over. Tænker det kan være mange ting. Men set i forhold til stress i hverdagen, så kan denne tanke medføre, at man bliver fastlåst. Hvis man har tanken, der er mine forældre, der er årsag til, at jeg er der hvor jeg er idag, at det er deres manglende omsorg, der er skyld i det, at jeg føler mig svigtet… Så kommer man (ubevidst) til at placere sig selv i en offer rolle. Hvilket låser en fast, fordi man føler det er nogle andres skyld, at man har det svært, og når det er deres skyld, så er det kun dem der kan løse det. Du afgiver magten til andre mennesker. Desværre kan vi ikke fjernstyre dem.

Så for at få kontrollen eller magten tilbage til dig selv, så du bliver i stand til at handle. Så skal du give slip på denne tanke, denne følelse. For der er kun 1 person der kan ændre dit liv – og det er dig selv. Det ændre ikke på, at du kan føle dig svigtet eller uretfærdigt behandlet eller ønske det er eller var anderledes. De følelser kan du sagtens have. Men du bliver nød til at se på, hvad kan du gøre til trods for at du mangler omsorg fra dine forældre. Hvordan kan du selv give dig denne omsorg?

Det er et meget sårbart emne, så måske du har brug for professionel hjælp til at komme igennem denne process. Men ønsker sådan for dig, at du lærer at give slip, og tager kontrollen over dit liv tilbage til dig selv.

Kærligst Camilla

#udfordring 2: mangel på overskud i en stresset hverdag

Kender du denne udfordring? Jeg kan ihvertfald godt nikke genkendende til den. Følelsen af altid at være træt, uanset hvad jeg gjorde. Følelsen af aldrig at kunne tillade mig selv at slappe af, fordi der altid var noget der skulle gøres. Følelsen af aldrig at være glad eller have lyst til noget, men altid noget jeg SKULLE.

Jeg søgte altid efter en vej til at få mere overskud eller mere energi. Forsøgte at motionere og træne mere, spise en kost der gav mere energi, strukturere min hverdag, lavede lister og to-do-sedler og meget mere… Men helt ærligt, der var ikke noget der rigtig virkede. Fordi jeg lykkedes aldrig med det jeg havde sat mig for, fordi jeg havde ikke energi og overskud til at gennemføre de ændringer der skulle til. Så jeg røg tilbage til start – igen og igen.

Men hvad gør man så, hvis man bliver fanget i denne spiral?

Det jeg fandt ud af var, at jeg ikke skulle søge efter mere jeg skulle gøre, men istedet gøre mindre. Jeg begyndte, at skrue ned. Skrue ned for mine forventninger til mig selv og til hvordan tingene skulle være. Derved fik jeg taget noget af den vægt og det pres jeg havde lagt på mine egne skuldre væk. Det gav mere energi og overskud. Det startede en ny og mere positiv spiral for mig.

Håber det giver mening for dig?

Ofte når man er stresset, så kan det være rigtig svært at se, hvad man kan gøre mindre af eller skære væk. For det føles som om ALT er super vigtigt. Det er en overlevelsesmekanisme, der er på spil. Du kæmper, også mod dig selv.

Det der er brug for er ro. Plads til at du kan få stoppet op og trækker vejret, sænke skulderne. Her er det at en sygemelding ind imellem kommer til sin ret, du har simpelthen brug for et åndehul.

Er du ikke helt på dette stadie, men kan mærke presset, og hvis du ikke gør noget andet, så er det NU, der skal ændres kurs. Så skal du til at skrue ned eller vælge noget fra i din hverdag. Måske du ved hvad du kan skrue ned for, nogle har allerede tænkt nogle tanker, men skudt dem til side, fordi hverdagen bare køre.

Føler du, der ikke er noget du kan skrue ned for, så kan jeg anbefale, at du vælger en dag, hvor du er dig selv. Tag en fridag og send ungerne afsted i skole/institution, eller få dem passet en eftermiddag/aften eller hvad du nu kan finde på. Smid den dårlige samvittighed i skraldespanden, for det er vigtigt for dig og din familie, at du giver dig selv denne plads, ellers så lurer sammenbruddet lige om hjørnet. (ja beklager den direkte tone, men har desværre set det så mange gange)

Din fridag

Start med at gå en tur – gerne 1-2 timer, for dit nervesystem og din hjerne har brug for at komme ned i gear. Kig op mod himlen, træk vejret dybt, duft til naturen og lad det sive ind i dig.

Når du kommer hjem, så sæt dig med en kop te eller kaffe, noget papir og noget skrive eller tegne med. Se hvad du har lyst til at skrive eller tegne. Måske er noget faldet på plads, måske er der noget der er blevet tydeligt for dig.

Hvis du ikke rigtig føler der kommer noget af sig selv, så kig på din hverdag – en typisk uge. Hvad er de 3 ting, der presser dig allermest? Skriv dem ned.

fx. arbejde, hente børn og lave aftensmad. Du bliver træt bare ved at tænke på dem.

Hvordan kan du skrue ned for dine egne forventninger til disse 3 “opgaver”.

Dit arbejde: er du sådan en der yder 100% på arbejde (måske allerhelst 110%)? Hvordan ville det være, hvis du kun skulle yde 80% af det du kan – bare i en periode?

Hente børn: Er det dig hver dag? Er det muligt at ændre på hvem der henter – bare en dag om ugen? Kan du tillade dig selv, at hente dem 5 min senere, så du lige kan trække vejret inden du henter, og derved komme ned i gear?

Aftensmad: Hvad er det der stresser dig omkring dette? Står du alene med det? Vil det måske være skønt med hjælp? Skal det hele laves fra bunden? Eller kan du lære at leve med, at springe over nogle steder, så du får mere overskud til dine børn?

Dette er bare forslag. Kun du ved, hvad der vil være en hjælp for dig. Ofte når vi er stressede, så bliver vi lidt fastlåste i vores tankegang, som kommer til at holde os fast i en uhensigtsmæssig hverdag. Med denne viden i baghovedet, så tillad dig at løsne lidt op, tænke på en ny måde, tillade dig at få en ny holdning.

læs evt. også dette blogindlæg omkring tid:

  https://camillaqwist.dk/udfordring-1-tid/