fbpx

Dette er en af de udfordringer jeg mødte i mit spørgeskema om hvad der stresser din hverdag. Et sårbart emne, som jeg med forsigtighed og respekt bevæger mig ind på. Men vil gerne give min vinkel til det, eller det som jeg ser er udfordringen i dette.

Jeg kender ikke personen, så jeg ved ikke hvad ‘manglende omsorg’ dækker over. Tænker det kan være mange ting. Men set i forhold til stress i hverdagen, så kan denne tanke medføre, at man bliver fastlåst. Hvis man har tanken, der er mine forældre, der er årsag til, at jeg er der hvor jeg er idag, at det er deres manglende omsorg, der er skyld i det, at jeg føler mig svigtet… Så kommer man (ubevidst) til at placere sig selv i en offer rolle. Hvilket låser en fast, fordi man føler det er nogle andres skyld, at man har det svært, og når det er deres skyld, så er det kun dem der kan løse det. Du afgiver magten til andre mennesker. Desværre kan vi ikke fjernstyre dem.

Så for at få kontrollen eller magten tilbage til dig selv, så du bliver i stand til at handle. Så skal du give slip på denne tanke, denne følelse. For der er kun 1 person der kan ændre dit liv – og det er dig selv. Det ændre ikke på, at du kan føle dig svigtet eller uretfærdigt behandlet eller ønske det er eller var anderledes. De følelser kan du sagtens have. Men du bliver nød til at se på, hvad kan du gøre til trods for at du mangler omsorg fra dine forældre. Hvordan kan du selv give dig denne omsorg?

Det er et meget sårbart emne, så måske du har brug for professionel hjælp til at komme igennem denne process. Men ønsker sådan for dig, at du lærer at give slip, og tager kontrollen over dit liv tilbage til dig selv.

Kærligst Camilla