fbpx

Kender du denne udfordring? Jeg kan ihvertfald godt nikke genkendende til den. Følelsen af altid at være træt, uanset hvad jeg gjorde. Følelsen af aldrig at kunne tillade mig selv at slappe af, fordi der altid var noget der skulle gøres. Følelsen af aldrig at være glad eller have lyst til noget, men altid noget jeg SKULLE.

Jeg søgte altid efter en vej til at få mere overskud eller mere energi. Forsøgte at motionere og træne mere, spise en kost der gav mere energi, strukturere min hverdag, lavede lister og to-do-sedler og meget mere… Men helt ærligt, der var ikke noget der rigtig virkede. Fordi jeg lykkedes aldrig med det jeg havde sat mig for, fordi jeg havde ikke energi og overskud til at gennemføre de ændringer der skulle til. Så jeg røg tilbage til start – igen og igen.

Men hvad gør man så, hvis man bliver fanget i denne spiral?

Det jeg fandt ud af var, at jeg ikke skulle søge efter mere jeg skulle gøre, men istedet gøre mindre. Jeg begyndte, at skrue ned. Skrue ned for mine forventninger til mig selv og til hvordan tingene skulle være. Derved fik jeg taget noget af den vægt og det pres jeg havde lagt på mine egne skuldre væk. Det gav mere energi og overskud. Det startede en ny og mere positiv spiral for mig.

Håber det giver mening for dig?

Ofte når man er stresset, så kan det være rigtig svært at se, hvad man kan gøre mindre af eller skære væk. For det føles som om ALT er super vigtigt. Det er en overlevelsesmekanisme, der er på spil. Du kæmper, også mod dig selv.

Det der er brug for er ro. Plads til at du kan få stoppet op og trækker vejret, sænke skulderne. Her er det at en sygemelding ind imellem kommer til sin ret, du har simpelthen brug for et åndehul.

Er du ikke helt på dette stadie, men kan mærke presset, og hvis du ikke gør noget andet, så er det NU, der skal ændres kurs. Så skal du til at skrue ned eller vælge noget fra i din hverdag. Måske du ved hvad du kan skrue ned for, nogle har allerede tænkt nogle tanker, men skudt dem til side, fordi hverdagen bare køre.

Føler du, der ikke er noget du kan skrue ned for, så kan jeg anbefale, at du vælger en dag, hvor du er dig selv. Tag en fridag og send ungerne afsted i skole/institution, eller få dem passet en eftermiddag/aften eller hvad du nu kan finde på. Smid den dårlige samvittighed i skraldespanden, for det er vigtigt for dig og din familie, at du giver dig selv denne plads, ellers så lurer sammenbruddet lige om hjørnet. (ja beklager den direkte tone, men har desværre set det så mange gange)

Din fridag

Start med at gå en tur – gerne 1-2 timer, for dit nervesystem og din hjerne har brug for at komme ned i gear. Kig op mod himlen, træk vejret dybt, duft til naturen og lad det sive ind i dig.

Når du kommer hjem, så sæt dig med en kop te eller kaffe, noget papir og noget skrive eller tegne med. Se hvad du har lyst til at skrive eller tegne. Måske er noget faldet på plads, måske er der noget der er blevet tydeligt for dig.

Hvis du ikke rigtig føler der kommer noget af sig selv, så kig på din hverdag – en typisk uge. Hvad er de 3 ting, der presser dig allermest? Skriv dem ned.

fx. arbejde, hente børn og lave aftensmad. Du bliver træt bare ved at tænke på dem.

Hvordan kan du skrue ned for dine egne forventninger til disse 3 “opgaver”.

Dit arbejde: er du sådan en der yder 100% på arbejde (måske allerhelst 110%)? Hvordan ville det være, hvis du kun skulle yde 80% af det du kan – bare i en periode?

Hente børn: Er det dig hver dag? Er det muligt at ændre på hvem der henter – bare en dag om ugen? Kan du tillade dig selv, at hente dem 5 min senere, så du lige kan trække vejret inden du henter, og derved komme ned i gear?

Aftensmad: Hvad er det der stresser dig omkring dette? Står du alene med det? Vil det måske være skønt med hjælp? Skal det hele laves fra bunden? Eller kan du lære at leve med, at springe over nogle steder, så du får mere overskud til dine børn?

Dette er bare forslag. Kun du ved, hvad der vil være en hjælp for dig. Ofte når vi er stressede, så bliver vi lidt fastlåste i vores tankegang, som kommer til at holde os fast i en uhensigtsmæssig hverdag. Med denne viden i baghovedet, så tillad dig at løsne lidt op, tænke på en ny måde, tillade dig at få en ny holdning.

læs evt. også dette blogindlæg omkring tid:

  https://camillaqwist.dk/udfordring-1-tid/

 

Er du god til at passe på dig selv?

Sommerferie er tæt på - du glæder dig til at være sammen med din familie og bare hygge jer sammen.

Men.... Har du en tendens til at blive servicemor/hustru, der sørger for at alle andre kan hygge sig og slappe af?

Sørger du for at planlægge, købe ind osv.

Og så ende med, at have brug for ferie efter ferien?

 

Skal det så ikke være i år, du gør noget andet?

Skal det ikke være i år du sørger for at passe på dig selv, ind imellem du passer på de andre?

 

Så tilmeld dig denne email serie, der starter den 1. juli. 

Du modtager 2 lydfiler og en video, med 3 forskellige måder du kan passe på dig selv. 

lydfil 1: pause til dig og genopladning

Video: en lille yoga serie, der giver dig kontakt til kroppen, så du kan mærke dine behov og navigere efter dem

Lydfil 2: giver dig ro og afslapning.

 

Navn:
E-mail:

Så er du tilmeld, og klar til at få redskaber til at passe på dig selv.