fbpx

Den anden dag gik jeg en tur i skoven, og fik øje på denne snegl. Blev indfanget af dens tempo, som i min verden er langsomt og roligt. Det fik mig selv til at sænke tempoet. Måske den skyndte sig sammnelignet med andre snegle, men for mig var det bare en rolig langsom rytme. Naturens rytme – at ting tager den tid de nu tager.

 

Jeg komme til at tænke på denne indre stemme, nogen af os har, som er en indre dommer, en indre stemme der taler ned til os. En stemme fuldt af selvkritik og fordømmelse.

En stemme der fortæller dig, at du ikke er god nok eller det du gør ikke er godt nok. En stemme der taler ned til dig, dømmer dig og holder dig nede.

En stemme der gør dig ked af det.

 

Måske du genkender den?

 

Jeg har haft den med mig så længe jeg kan huske tilbage. Stemmen sneg sig ind alle steder

Du er ikke god nok, ikke klog nok, ikke smuk nok, ikke slank nok, ikke dygtig nok, ikke….

Den kommer på et splitsekund, lige så snart du får tanken at du har lavet ene fejl eller har lavet en fejl, så skal den nok fortælle dig, hvor dumt det var og bla bla bla…

 

For det er virkelig bla bla bla. Stemmen er der for at passe på dig, og sikre dig at du ikke gentager samme fejl igen, at du lærer noget fra situationen. Men helt ærligt, der er ingen der lærer eller vokser af kritik, tværtimod.

Hvordan ville det være for dig, at begynde at tale lige så kærligt til dig selv, lige så omsorgsfuldt til dig selv, som du ville gøre til din bedste veninde?

 

Her er 3 trin til at begynde at finde din inde kærlige stemme frem:

  1. Opdag når du taler kritisk til dig selv. Begynd at lægge mærke til i hvilke situationer, den indre dommer kommer på besøg. Læg mærke til ordene og tonen. Skriv det evt. ned.
  2. Find frem til hvad du i stedet kunne sige. Hvordan kunne du omformulere dine ord og din tone, så den er kærlig og omsorgsfuld istedet? Dette kan være rigtig svært, så tænk på hvad du ville sige til din bedset veninde i samme situation.
  3. Nu skal du så til at begynde med at bruge din indre kærlige stemme. Sig det inde i dig selv eller sig det højt. Hvad der nu virker for dig. Øv dig, giv dig plads til at falde i.

 

Side stil det med at du er igang med at lære et helt nyt sprog. Tænkt hvis du skulle lære kinesisk eller arabisk. Der ville du give dig selv plads til at det til at du ikke kunne det første gang og at det ville tage tid at lære, at du sikkert ikke gjorde det helt “korrekt” de første mange gange.

 

Bliver du i tvivl om din indre stemme er kritisk og dømmende eller det bare er efterrationalisering af en situation, så kan du altid realitetstjekke ved at forestille dig om du ville sige det samme til din bedste veninde eller ej.

Rigtig god fornøjelse med at finde din indre kærlige stemme frem.

 

Kærligst Camilla