fbpx
Hvilken øvelse skal jeg lave for at få det bedre?

Hvilken øvelse skal jeg lave for at få det bedre?

Det spørgsmål for jeg ofte, når jeg fortæller, at jeg er yogainstruktør. Der er ikke en øvelse, der kan laves for at fixe et problem. Det er altid lidt mere komplekst end dette. Vi mennesker har ofte en tendens til at gå efter quickfixet. Problemet er bare, at vi ikke er en bil, hvor man kan få en ny reservedel eller stramme en skrue, så kører den igen, vi er sammensatte og komplekse, så det kræver noget andet for, at vi fungere optimalt og bedst muligt.

Jeg tror, på at yoga er så virkningsfuldt for mange mennesker med forskellige udfordringer, fordi det er et helhedsprogram, som påvirker hele dig – både din krop og dit sind.

Yogaøvelser er godt for mange ting, men jeg er overbevist om, at det er flowet – altså sammensætningen i de forskellige øvelser/ stillinger, gentagelserne og de statiske stillinger, der er så virkningsfuldt, og derved gør en forskel. Dette kombineret med bevidst brug af åndedrættet, som påvirker os fysisk og mentalt og derved nedsætter den stress, vi oplever i livet (i større eller mindre grad).

I Triyoga arbejder vi med hele kroppen og med at skabe balance. Både imellem højre og venstre kropshalvdel. Mellem passiv og aktive øvelser. Du får aktiveret slappe muskler og afspændt de overaktive.
Jeg tror på, at det er denne helhed der gør forskellen, at man derved får bragt sin krop mere i ballance på alle planer.
Triyoga arbejder du automatisk med dit nervevæv, bindevæv, muskel- og senevæv. “Bare” ved at udføre de enkelte flows. Så du behøver ikke arbejde særskilt med dem, det er ligesom integreret.

Derudover arbejeder du også med dit sind, din mentale tilstand. Under selv yogaundervisningen, arbejder vi med det rent fysisk, men udover at det også påvirker dig mentalt, kan du overføre tankegangen til dit hverdagsliv.

Lad mig give nogle eksempler:

  • Vekslen imellem aktivitet og restitution: Det kan du bruge i din dagligdag, i forhold til stresshåndtering. Hvis du øver dig i at al aktivitet i dit liv uanset om det er stressfyldt eller sjovt, skal du efterfølgende have tid til at restituere og fordøje oplevelsen, så vil du opleve mere balance i dit liv.
  • Alignment(dvs. placere din kropsdele i den mest hensigtsmæssige og skånsomme stilling for dine led): Nogle gange bruger vi hjælpemidler i form af klodser eller bælter, og har fokus på ikke at presse kroppen til noget den ikke er klar til endnu. Det er meget vigtig pointe at tage med i din hverdag, at du ikke skal presse kroppen ud over dens formåen, at ting nogle gange tager længere tid end du lige umiddelbart har lyst til.
  • Lytte til kroppen: Rigtig mange af os lever efter hovedet. Det kan føles som om man ikke har en krop. Man tænker og analysere i et væk. Ved at komme i kontakt med din krop igen, og lære at lytte til det den fortæller dig, vil du komme til at leve et liv i harmoni med dig selv – i balance. Når vi kun lytter til hovedet/hjernen, tager vi måske “korrekte” beslutninger, men det er ikke sikkert at det er de bedste for os selv. Det ved du kun, hvis du lytter til din mavefornemmelse.
  • Ikke overskride egne grænser, men vente på kroppen er klar til næste step: Det ligger i forlængelse af de 2 ovenstående, men jeg synes det er vigtigt at have med særskilt. Vi lever idag i et præstationssamfund, hvor det er cool, at være først/bedst/hurtig/dygtigst til alle ting vi foretager os. Det er ret krævende at leve sådan. Føre for mange til en stresset tilstand. Rigtig mange bringer denne tankegang ind i yogalokalet, og vil være den bedste til alle stillingerne. Det er slet ikke, som i overhovedet ikke, det yoga handler om. Det handler istedet om at lytte til din krop, lære at tune ind på den, og finde frem til dine begrænsninger, og så arbejde med dem i din krops tempo, uden at presse kroppen. Det er så vigtigt et stresshåndteringsredskab, IKKE presse dig selv!

Her har du fået et lille indblik i, hvordan yoga kan optimere dit liv, så du lever mere balanceret og i ro. Den største effekt kommer når du udføre det i praksis, det er desværre ikke nok at læse om det.