fbpx
#udfordring 6: når jeg glemmer mig selv

#udfordring 6: når jeg glemmer mig selv

At glemme sig selv eller tilsidesætte sig selv, tror jeg er en af dagens største udfordringer for kvinder idag. Desværre opdager mange det først, når det er for sent, og man er presset ud over kanten og stressen rammer.

Vores evne til at se hvad andre har brug for og vore lyst til at hjælpe, ofte før andre selv har set det – altså evnen til at være på forkant, kan give bagslag, hvis vi ikke samtidig træner vores evne til at opfylde vores egne behov.

Når vi ikke får fyldt vores egen beholder op, så bliver vi drænet. Det giver stress! Oveni kan giver bitterhed og indestængthed, man kan føle sig udnyttet, og føle sig mindre værd.

Så det der er vores force og som ligger naturligt i os (at være noget for andre, omsorgsfulde, kærlige og empatiske), det har en bagside, som kan vælte os omkuld.

Så det vi bliver nød til at lære, der er:

at tage iltmasken på, inden vi giver vores børn, mand og andre deres maske på

Det kan være rigtig svært som mor – ikke at give vores børn ilt masken på først. Men hvordan stiller vi vores børn, hvis vi reder dem, og vi så selv dør?

Så kære kvinde – red dig selv først, så er du meget bedre rustet til at redde dine kæreste.

Hvordan gør man så det?

 

  • Du skal finde ud af hvad der fylder dig op. Altså hvilke ting gør dig glad, giver dig energi og overskud.

Det er ikke altid så nemt, hvis man i mange år at øvet sig i at nedprioritere disse ting eller lukke af for behovet. Så en vej kan være, at tænke tilbage på hvad der tidligere gav energi og gjorde dig glad. Derefter kan du begynder at indføre det i dit liv igen.

  • Find ud af hvilke ting der dræner dig. Skru ned for disse aktiviteter eller sig nej til dem

Ret ofte har vi nogle ting, opgaver eller aktiviteter vi gør af pligt. Fordi vi føler vi skal eller ikke kan tillade os at sige nej. Der må man gøre op om det er det værd. Hvad er prisen for at tage til onkel Kurts fødselsdag? Måske bliver den mor glad, men du bliver drænet, og når du er drænet så snerrer du af ungerne og manden, og så føler du dig som en dårlig mor og kæreste. Det kan du ikke holde ud, så du ligger om aftenen og tænker på, hvordan du kan være lidt gladere, lidt mere kærlig og ikke snerre. Dette ødelægger din nattesøvn, da det gør du har svært ved at falde i søvn og får sovet meget lidt og ikke særlig godt, og næste morgen starter du i underskud af energi. Kan du se billedet? Så hvad er bedst for dig (og dine børn og mand) – at i skuffer mor ved ikke at deltage eller i siger nej tak og har en afslappet dag hjemme med en glad mor?

  • Du skal tillade dig selv, at opfylde dine behov – helt basale behov som søvn, mad, toiletbesøg, frisk luft, et kram og sex. 

Rigtig mange kvinder (der er stressede på et eller andet plan) springer fx toiletbesøg over eller udskyder det, fordi der lige er noget vigtigt. Søvn bliver ned-prioriteret fordi der er andre vigtige opgaver der skal klares. Mad indtages ofte på farten eller stående, mens de er igang med noget andet. Frisk luft foregår i fuldt firspring fra bil til dør. Et kram, nærkontakt og sex  bliver en by i Rusland, for du orker det ikke.

Det kan føles overvældende at skulle igang med alle de ting, men du kan tage et skridt, som vil påvirke alle og hjælpe dig i den rigtig retning.

Det er, at øve dig i at være nærværende i alt hvad du gør.

 

For når du er nærværende, så MÆRKER du dine behov og lyster. Det gør dig i stand til at handle på dem.

Og vigtigst, du må ikke slå dig selv oven i hovedet med det du ikke får gjort. Det gavner dig ikke – på nogen måde! Så vær glad for det du gør, og pyt med det du ikke gør. Det kan du gøre en anden dag.

hjerter og blade

 

Sådan lærer du at mærke din grænse 

Sådan lærer du at mærke din grænse 

 

Du har sikkert hørt det med at du skal sætte din grænse, lærer at sige fra osv. 

Måske har du også hørt mig sige, at du skal lytte til din mavefornemmelse og navigere ud fra den… 

Men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan mærker man lige pludselig sin grænse, hvis man i flere år, har overskredet den? 

Ja man øver sig.  

Det betyder, at du skal til at være mere opmærksom på din krop. Eller mindful, hvis du bedre kan lide dette ord. Hvis du vil lytte til kroppen, bliver du nød til at give den opmærksomhed.  

Du skal til, at blive opmærksom på de små signaler kroppen hele tiden sender dig, for at guide dig. Det kan være spændinger forskellige steder i kroppen fx maven, brystkassen, nakken, knude i halsen eller brystet.  

Når stress og press er en del af hverdagen, så er en af overlevelsesmekanismerne “ at lægge låg på”. Med det mener jeg, at man simpelthen slukker for kontakten til sine følelser eller lægger låg på dem, så de ikke mærkes (i hvert fald ikke så tydeligt).

Når du skal lære at mærke dine grænser, så skal du lette på låget eller fjerne det helt. Det kan godt føles voldsomt og ubehageligt, måske skræmmende. Fordi du derved får direkte adgang til hvordan du har det.  

Da jeg var mest stresset, så havde jeg det billede, at jeg hang ud over klippekanten kun i neglende. Mit liv handlede om overlevelse. Eller det var den følelse jeg havde. Der var ikke glæde, nydelse og sjov i mit liv, eller det var så forsvindende lidt at jeg nærmest ikke bemærkede det.  

Når det handler om liv eller død. Så er det eneste man tænker på, det er at komme væk fra faren eller kæmpe mod den. Lige der er det jo en super god strategi, at lægge følelserne på is, og så handle istedet.  

Så første skridt til at kunne mærke kroppen og derved dine grænser, det er at gøre dig tryg. Sikre dig at der ikke er fare på færde. Så du kan sænke paraderne og lytte indad.  

Hvad skal der så til før du føler dig tryg?  

Det kan være lidt forskelligt. Men dit åndedræt er vejen til mere ro i hele din krop og dit nervesystem. Så begynd, at trække vejret lidt dybere og roligere. Prøv og mærk efter hvordan det føles i kroppen. Det er her man kan mærke, at skulderne sænker sig, måske mærker du tydeligere din spænding i nakken, måske bliver du tungere i kroppen, måske kan du mærke at maven buler lidt ud når du trækker vejret, at maven bliver blød, fordi du slipper panseret i maven, måske oplever du en indre ro eller lethed. Måske opdager du hvordan du har gået og spændt i dine kæber og ansigt og hvordan den spænding slipper. 

Gør det til en dagligt rutine, lige at tjekke ind, hvordan kroppen har det, ved at tage nogle dybe vejrtrækninger.  

Jo mere du gør det, jo bedre lære du din krop at kende. Du mærker hvornår du spænder op og hvornår du slapper af. Det kan du gøre flere gange i løbet af dagen, så du hele tiden øver dig.  

Det du efterhånden vil erfare, det er hvordan din krop reagere, når du er ved eller har overskredet din grænse.  

Eksempel:

Du har en halv doven kollega. Der har en tendens til at tørrer opgaver af på dig, fordi hun ikke lige nået at få dem gjort færdig. Du plejer at tage imod dem, og så brokke dig indvendig over det, og bide vreden i dig.

Med dit nye fokus opdager du, at du igen, har taget imod hendes halvfærdige opgave, som du plejer, og du har sagt, det skal jeg nok sørge for. Før du mærker modstanden i kroppen, og hvad fxxxxx bilder hun sig ind.  Her er det supernemt, at komme til at slå sig selv i hovedet, over at man du ikke mærkede efter før osv.

Istedet for dette, så øv dig istedet i at tænke;  yes jeg mærker det, det er sådan, det føles, når min grænse er overskredet. Så ved du det nemlig til næste gang. Hvis du spoler filmen lidt tilbage, og prøver at mærke efter hvordan og hvornår denne følelse begyndte… Måske allerede da hun begyndte på hendes sædvanlige svada om, at hun har så travlt og bla bla bla,. Det er så fedt, hvis du kan det, for så begynder du at kunne stoppe op, når du næste gang mærker den følelse. Næste skridt er, at lære at sige fra, fx at det kan du heller ikke nå, hun må finde en anden eller gå til chefen, og sige hun har for mange opgaver, så må han løse det.. Eller hvad der nu passer til situationen.  

Håber det giver mening, det her med at spole filmen baglæns, og begynde at lære dine første tegn at kende. Hvordan din krop signalere til dig, om hvor dine grænser er, for så kan du nemlig begynde at navigere i dem, og sige fra og til. Eller bevidst vælge at overskride din grænse, det kan jeg ikke anbefale alt for ofte, men nogle gange kan situationen godt kalde på, at man overskrider sin grænse, men måske siger fra alligevel. Eller bare bevidstheden om at man overskrider sin grænse, giver mere kontrol, og gør at du kan være bevidst om, at hvile bagefter eller gøre noget sjovt for dig bagefter.  

Se også videoen til dette blogindlæg