fbpx
Laver du nogensinde fejl?

Laver du nogensinde fejl?

Jeg ved ikke hvordan du har det med fejl? Jeg laver aldrig fejl! Eller sådan ville jeg nok ønske det var. For jeg har virkelig været hård ved mig selv når jeg lavede fejl. Kunne gå det igennnem igen og igen i tankerne

Hvorfor sagde jeg xxxx

Hvorfor gjorde jeg xxx

Hvorfor gjorde jeg ikke xxx

Jeg burde også have vidst/tænkt xxx

 

Genkender du det? 

Det er ikke så fedt at fejle, når man så bagefter bliver sablet ned. Det gør ondt og går ud over troen på, at man er god nok. 

Derfor har jeg måttet lære en anden tilgang. En mere kærlig tilgang. Jeg har måttet øve mig i at tale lige så pænt til mig selv, som jeg gør til andre når de laver fejl. 

Der er dog en lille faldgrube, det er, at når vi er hårde ved os selv, og måske forventer at vi er fejlfrie, så er der en tendens til at vi også har ret høje forventninger til andre, og derved kan komme til at dømme dem også, og synes det er for dårligt at de laver fejl…. Så måske du skal være opmærksom på denne lille finte der kan snige sig ind, og mudre billedet af hvad du siger til andre når de laver fejl…

 

Du kan lytte til denne podcast, hvor jeg bla. kommer med et eksempel på hvordan du kan begynde at tale lidt mere kærligt til dig selv.

 

 

Find din inde kærlige stemme frem.

Find din inde kærlige stemme frem.

Den anden dag gik jeg en tur i skoven, og fik øje på denne snegl. Blev indfanget af dens tempo, som i min verden er langsomt og roligt. Det fik mig selv til at sænke tempoet. Måske den skyndte sig sammnelignet med andre snegle, men for mig var det bare en rolig langsom rytme. Naturens rytme – at ting tager den tid de nu tager.

 

Jeg komme til at tænke på denne indre stemme, nogen af os har, som er en indre dommer, en indre stemme der taler ned til os. En stemme fuldt af selvkritik og fordømmelse.

En stemme der fortæller dig, at du ikke er god nok eller det du gør ikke er godt nok. En stemme der taler ned til dig, dømmer dig og holder dig nede.

En stemme der gør dig ked af det.

 

Måske du genkender den?

 

Jeg har haft den med mig så længe jeg kan huske tilbage. Stemmen sneg sig ind alle steder

Du er ikke god nok, ikke klog nok, ikke smuk nok, ikke slank nok, ikke dygtig nok, ikke….

Den kommer på et splitsekund, lige så snart du får tanken at du har lavet ene fejl eller har lavet en fejl, så skal den nok fortælle dig, hvor dumt det var og bla bla bla…

 

For det er virkelig bla bla bla. Stemmen er der for at passe på dig, og sikre dig at du ikke gentager samme fejl igen, at du lærer noget fra situationen. Men helt ærligt, der er ingen der lærer eller vokser af kritik, tværtimod.

Hvordan ville det være for dig, at begynde at tale lige så kærligt til dig selv, lige så omsorgsfuldt til dig selv, som du ville gøre til din bedste veninde?

 

Her er 3 trin til at begynde at finde din inde kærlige stemme frem:

  1. Opdag når du taler kritisk til dig selv. Begynd at lægge mærke til i hvilke situationer, den indre dommer kommer på besøg. Læg mærke til ordene og tonen. Skriv det evt. ned.
  2. Find frem til hvad du i stedet kunne sige. Hvordan kunne du omformulere dine ord og din tone, så den er kærlig og omsorgsfuld istedet? Dette kan være rigtig svært, så tænk på hvad du ville sige til din bedset veninde i samme situation.
  3. Nu skal du så til at begynde med at bruge din indre kærlige stemme. Sig det inde i dig selv eller sig det højt. Hvad der nu virker for dig. Øv dig, giv dig plads til at falde i.

 

Side stil det med at du er igang med at lære et helt nyt sprog. Tænkt hvis du skulle lære kinesisk eller arabisk. Der ville du give dig selv plads til at det til at du ikke kunne det første gang og at det ville tage tid at lære, at du sikkert ikke gjorde det helt “korrekt” de første mange gange.

 

Bliver du i tvivl om din indre stemme er kritisk og dømmende eller det bare er efterrationalisering af en situation, så kan du altid realitetstjekke ved at forestille dig om du ville sige det samme til din bedste veninde eller ej.

Rigtig god fornøjelse med at finde din indre kærlige stemme frem.

 

Kærligst Camilla

Naturen er helende på krop og sind

Naturen er helende på krop og sind

Naturen heler dig. Det betyder ikke at du skal have store traumer, der skal heles for at du kan bruge naturen bevidst. Allerhelst ser jeg at du bruger naturen forebyggende, så du undgår stress.

Se naturen som en vitaminpille, du kan tage på daglig eller ugentligt basis for at opretteholde balance i dit liv. 

Naturen er modvægten til travlhed, stress, kaos, sociale medier, tv, internet  og højt tempo.

Naturen har sin egen rytme, den kan du ikke skynde på. Hvis du sår et frø, så gror det ikke hurtigere af at du skynder på det, uanset hvor meget du passer og plejer det. Det kommer – når det er klar til det. Dette kunne jeg godt tænke mig vi tog med os ud i livet. (note to my self!) At vi ikke altid kan skynde os til det bedste resultat, men må tage den tid det tager, så vi kan være med både med krop og sind  – ikke kun hjerne.

 

Kører du på automapilot?

Kører du på automapilot?

Er det godt eller skidt at køre på automatpilot?

Hvis du vil leve med bevidsthed og være nærværende, så skal du væk fra automapiloten og ind i livet. Rutiner kan være støttende og udføres med bevidsthed og nærvær.

Vil du gerne leve i balance? Så slå automatpiloten fra og inviter nærværet og bevidstheden ind.

3 sider af dig selv, som kan give stress og mindreværd

3 sider af dig selv, som kan give stress og mindreværd

Har du mødt disse 3 dejlige damer?

Frøken Pleaser

Miss Præstation

Lady Perfektionist

  De er alle 3 yderst hjælpsomme. De forsøger på hver deres måde at beskytte dig imod følelsen af ikke at være god nok eller frygten for ikke at være god nok. De har hver deres speciale.

Frøken Pleaser

Er egentlig en meget sympatisk og elskelig dame. For hun vil rigtig gerne have at alle har det godt. At ingen føler sig udenfor eller overset. Så hun gør alt hvad der står i hendes magt for at andre skal føle sig godt tilpas og har det de ønsker sig. Desværre betyder det, at Frøken Pleaser ofte nærmest slår knuder på sig selv for at gøre alle tilfredse. Hun overskrider gang på gang hendes egne grænser for at tilfredsstille andres behov. Hvilket betyder hun bliver så udtrættet, at hun næsten ikke kan hænge sammen. Hun kan godt føle sig udnyttet af andre, fordi hun giver alt hvad hun har (og ofte også mere), men føler ikke at andre giver noget igen. For at Frøken Pleaser skal komme i balance, så skal hun lære sin egen grænse at kende. Når hun kender den, så skal hun lære at sige fra. Hun skal lære, at prioritere sig selv før andre. Så hun får fyldt sig selv op, og har noget af give af.

Miss Præstation

Miss Præstation er en rigtig dygtig dame. Hun har sin faglighed i orden, er der noget hun ikke ved, så undersøger hun det. Har orden i sine ting, og er altid velforberedt. Hun gør altid sit bedste. Hun er altid nysgerrig på nye ting og tilegner sig ny viden hele tiden. Miss Præstation kommer på glatis, når hun ikke føler hun er god nok, som hun er. Så kompensere hun nemlig denne følelse ved at overpræstere. Det vil sige, at hun gør lige lidt mere end der forventes af hende, så hun ikke risikere at nogen kan komme og sige hun ikke gjorde det godt nok. Hun føler altid hun kan gøre det lidt bedre, vide lidt mere og bliver aldrig tilfreds med hendes resultater. Dette kan til et vist punkt være hendes drivkraft, men når det går over gevind giver det bagslag. Så hun er konstant under pres ( fra sig selv) fordi hun aldrig opnår en tilfredshed ved hendes præstation “for det kunne godt være bedre”. Hun har svært ved at tage imod ros fra andre, da hun ikke selv opnår følelsen af at det er ok. Når hun gang på gang overpræstere, så vil hun når et punkt hvor det til sidst er meget vanskeligt at præstere højere end sidste gang, og så kommer der virkelig hakker i selvværdet. Miss Præstation skal lære at hun ikke behøver at præstere til hendes max for at opgaven er løst tilfredsstillende. At hun godt kan slippe afsted med at udnytte 80% af hendes evner, og så gør hun det alligevel godt. Derudover skal Miss Præstation lære, at hun er god nok som hun er, uden at hun behøver at præstere noget særligt.

Lady Perfeksionist

Hun er tæt slyngveninde med Miss Præstation. Hun går op i detaljer og at tingene ser godt ud. Hvis hun invitere på middag, så er intet overladt til tilfældighederne og der serveres lækker mad, dækket op på et smukt bord, og hun selv mand og børn ser ulastelige ud når du ankommer. Giver du hende en opgave kan du være sikker på at den er veludført og der er taget højde for alle ting. I ubalance så er Lady Perfeksionist aldrig tilfreds med sig selv eller andre. Hun har vanskeligt ved at gøre en opgave færdig, fordi den “ikke er helt perfekt”. Hun afviser enhver ros og anerkendelse, for “nej det var ikke perfekt”. Hun føler sig utilstrækkelig på mange områder af hendes liv, fordi det ikke er perfekt. Hun er ikke god nok mor, kæreste, veninde osv. For hun kunne godt gøre det lidt bedre, så ville det nemlig være perfekt. Hun kan også ende med slet ikke at gå i gang med noget nyt, hvis hun føler hun ikke kan gøre det perfekt. Så hellere lade være en risikere at fejle. Lady Perfekt skal lære, at det er helt okay at lave fejl. At det er gennem hendes fejltrin hun bliver bedre. Lady Perfekt skal også lære at 80/20 reglen også gælder hende. At hun kan være perfekt 80 procent af tiden, og så har de sidste 20 procent til at fejle og sjuske ( i hendes egne øjne), og at hun stadig er ok og værd at elske.  

3 trin til at få de 3 P’er i balance

Gennemgående for de 3 damer er, at de lever meget i deres hoved, de gør det, der forventes, eller de tror der forventes af dem. Men har helt tabt sig selv i det. For at få sig selv med, skal de lære at komme ned i kroppen og lytte til de signaler de får herfra. Altså komme fra hovedet ned i kroppen. Når de lytter til kroppen, så får de chancen for at gøre det der føles rigtig for dem selv.
  • Blive bevidst om sit mønster: første skridt er at stoppe op og blive bevidst om, at man har inviteret en eller eller 3 damer ind i sit liv. For først  når vi ser hvilke vaner og mønstre vi har i vores liv, så får vi muligheden for at ændre på dem. Det at have læst dette nyhedsbrev, kan være nok til at du begynder at lægge mærke til det de næste dage.
  • lytte til kroppen (mavefornemmelsen):  når vi så har opdaget at vi måske er lidt meget oppe i hovedet, og lader det styrer os i en retning der ikke er den bedste for os. Så skal vi begynde at lytte til kroppen. Den sender faktisk hele tiden signaler som kan støtte os. Vi er ofte bare super trænede i at overhøre dem. Her er yoga eller meditation et super redskab til at skabe denne kontakt til kroppen igen.
  • åndedrættet: Åndedrættet er der hele tiden med os, og kan hjælpe os til igen og igen at skabe kontakt til kroppen. 1 bevidst åndedræt kan være nok til re-connecte til kroppen, så vi kan mærke om vi er på rette vej eller ude på et sidespor. Så hvor yoga og meditaion er der hvor vi øver at mærke kroppen og lære hvad signalerne betyder, så er åndedrættet den direkte vej til kontakten i dagligdagen.
  Kærligst Camilla