fbpx
5 tips til at blive ligeglad med hvad andre tænker 

5 tips til at blive ligeglad med hvad andre tænker 

Helt ærligt, så er det en af de mest udfordrende ting i mit liv. Det at gøre mig fri af hvad andre tænker. Ikke lade disse tanker begrænse mig.

Det handler om, at være bange for, at være alene, være udstødt fra flokken. Det er en trussel for os. 

Derfor udvikler nogle en udsøgt evne til at rette ind efter, hvad de tror, andre tænker om dem, som bliver begrænsende for glæden og trivslen 

Hvordan gør man sig fri fra dette begrænsende bånd? 

 

  1. Naviger fra mavefornemmelsen 
  2. Slip den dømmende tankegang, dømmer du selv andre hårdt, tror du også de dømmer dig 
  3. Lær at leve med, at alle ikke skal kunne lide dig, ligesom du heller ikke behøver at kunne lide alle andre 
  4. Sig det højt hvad du er bange for, så det ikke bliver skamfuldt 
  5. Skyggearbejde 

Naviger fra mavefornemmelsen

Ofte når vi skal beslutte noget – stort som småt – så kommer tanken snigende ” hvad mon andre tænker”. De andre kan være din mor, bror, kollega, veninder, kæreste, nogen du ikke kender. Det vi tror, de mener, kan komme til at have stor indflydelse på det valg du træffer, eller gøre at du måske helt afholder dig fra at tage et valg.

Min egen erfaring, som også er det jeg ser hos andre er, at når vi er i stand til at træffe vores valg og beslutninger indefra – fra det jeg kalder mavefornemmelsen, så står vi stærkere. Så bliver vi lidt mere ligeglade med, om andre har en anden mening, fordi “det føles rigtigt” for os selv. Vi bliver ikke usikre eller i tvivl.

Jo flere valg vi bliver i stand til at træffe ud fra mavefornemmelsen, des mere ligeglad bliver vi med andres mening. Det kræver øvelse, men jo flere gange du gør det, og mærker hvordan det føles, jo lettere bliver det næste gang.

Slip den dømmende tankegang

Jeg oplever, at mange kvinder, er dømmende overfor sig selv, ikke bare lidt – men i stor grad. Det jeg ser er, at jo oftere denne dømmende og selvkritiske stemme lyder – jo hårdere bliver dommen, des mere forkert føler man sig. Dømmer vi os selv hårdt og ofte, så kommer man også til at dømme andre (ubevidst). Det jeg tror der sker er, at man får løftet den indre barre for hvad der er okay og godt nok. Det kan være svær at leve op til – både for os selv og for andre. Når man lever i en verden  (din indre verden) hvor der hele tiden er en dømmende stemme, overfor dig selv og andre, så er det let at antage, at andre mennesker gør det samme. Da vi ofte tror andre ser verden med samme briller som os selv.

Derfor må vi arbejde med, at give slip på den dømmende tankegang, den indre selvkritiske stemme, og hammeren der slår os i hovedet, når vi træder ved siden af. Erstatte den med en kærlig og omsorgsfuld tone – overfor os selv. Populært sagt, lære at være vores egen bedste ven. Tale til og behandle os selv, som vi taler til og er overfor vores bedste veninde.

Lær at leve med, at alle ikke skal kunne lide dig

Alle skal ikke kunne lide dig! Det kan være en rigtig svær kamel at sluge. For hvem vil ikke gerne være vellidt – allerhelst af alle. Vi vil gerne være en del af flokken. Det er trygt, at høre til.

Men vi kan bare ikke være venner med alle – mennesker er forskellige (heldigvis), så der er bare nogen vi “klikker” med, og andre vi ikke gør. Det er helt som det skal være. Så hvis du har tendens til, at slå knuder på dig selv, gå lidt (eller meget ) på kompromis med dig selv, for at være vellidt, så er det tid til at gøre noget andet. Det der sker, når vi gerne vil have alle skal kunne lide os, det er at vi ikke får sagt vores mening højt ” for tænkt hvis nu vi træder nogle over tæerne”. Vi får heller ikke sagt fra “for tænkt hvis nu den anden blev ked af det” . Eller også kommer vi til at påtage os andres mening. Uanset hvad, så mister vi os selv. Det er ikke rart, hverken for os selv eller andre. For det bliver falsk, og det gør os usikre og utrygge.

Så vejen til at leve med, at det ikke er alle der kan lide dig (og du heller ikke behøver at kunne lide alle andre ) er, at vide det giver tryghed, når du ærligt melder ud, hvad du står for og hvem du er. Så skal du heller ikke gå og være usikker på om de nu “rigtigt” kan lide dig, eller det kun er fordi du “leger” enig med dem, du kan være dig selv, ikke en opstillet facade. Det frigiver energi.

Måske det blev lidt kringlet, så du får lige et eksempel tilbage fra min handelskoletid.

Der var nogle piger i min klasse, som jeg ikke lige var mine ynglingstyper, og jeg var heller ikke deres, men det var vi helt på det rene med. Der var ingen forestilling om, at vi var venner eller var enige, det var faktisk trygt, jeg vidste de ikke kunne lide min tøjstil og jeg kunne heller ikke lide deres, og det var ok.

Så var der et par andre stykker, hvor det ikke var helt klart. Nogle gange snakkede vi godt, og andre gange kunne vi ikke snakke sammen. Det var utryg, for jeg viste aldrig hvor jeg havde dem. De kunne smile mens vi snakkede sammen, og når jeg så vendte ryggen til, blev jeg dolket bagi. Det var ikke rart eller trygt.

Giver det mening? At det er meget mere trygt, at være ærlig ” vi to er ikke enige og bliver det aldrig”, men derfor kan man godt fx arbejde sammen. I stedet for den der lidt falske facade, hvor man ikke helt ved hvor man har den anden. Desværre kan godt komme til at virke lidt falsk på andre og gøre dem usikker på hvor de har dig, hvis du ikke er åben og ærlig, selvom din intention er, at du gerne vil være vellidt. Håber det giver mening for dig

Sig det højt hvad du er bange for, så det ikke bliver skamfuldt 

Skam fordærver og æder dig op indefra. Men nogle gange kan vi godt være så flove eller skamfulde over os selv, over det vi tænker eller gør, at vi ikke kan sige højt, for hvad vil andre så tænke om dig. Så vi skjuler det, gemmer det og skammer os.

Skam har det med at vokse, jo mere du tier, des mere vokser det, det mere fordærvet bliver du, Det æder dig simpelthen op indefra.

Begynder du i stedet, at sige det højt, det du skammer dig over, så slipper skammen. Det bliver ikke farligt mere, og du vil sandsynligvis opdage, at der er andre, der har det lige som dig.

Skam stammer fra ønsket om at være elsket og høre til. Så når du skammer dig over noget, så er det frygten for, at denne adfærd medføre du ikke vil være elsket mere. Derfor er det så vigtigt, at få “opløst” skammen, da det åbner for at du kan blive elsket igen, som du er.

Skyggearbejde

At arbejde med dine skygger, gør dig mere rummelig, først overfor dig selv og derved overfor andre. Jo mere rummelig du er, des mindre er du bange for hvad andre tænker.

Hvad er skyggearbejde og hvordan arbejder du med det.

Meget kort, så handler skyggearbejde om, at egenskaber du møder hos andre mennesker, som provokere dig, ikke handler om dem, men om dig selv. Det handler om, at de repræsentere en egenskab, du selv har lukket ned for. Når vi bliver født, har vi adgang til alle egenskaber, men gennem vores forskellige opvækst, så vil der være nogle egenskaber der er mere vellidte end andre i vores familie, skole, vennekredse mv. Det gør at vi helt ubevidst, skruer op eller ned for forskellige egenskaber, eller helt lukker døren til denne egenskab. Når vi så møder den, hos andre, så kan vi bliver ret voldsomt provokeret og tænke “sådan kan man ikke være”.

Er du en af dem, som har lukket mange døre hos dig selv, så er der mange ting du ikke vil være eller føler du kan være, det bliver lidt forbudt. Fx må du ikke være egoistisk, hysterisk, for højtråbende, selvoptaget osv.

Når du møder disse egenskaber hos andre, lad os bruge egoistisk (den kender jeg nemlig så godt), så bliver du frastødt af dette menneske. Måske er din tanke også, at sådan skal du IKKE være, derfor kommer du til at være i den helt anden grøft, hvor du altid sætter andre først. (en slags overkompensation)

Skyggearbejdet går ud på at finde gaven ved den egenskab du bliver provokeret af.

Hvad er gaven ved at være egoistisk?

Måske kan du til at starte med slet ikke se, at der kan være en gave ved at være egoistisk. Du kan (som jeg ) tænke, det er så usympatisk at være egoistisk, at det kan der ikke være en gave ved. Det er umuligt. Men…

Når du er egoistisk, sætter du dine egne behov først, du opfylder dine behov, og gør det du har lyst til, også selv om andre synes noget andet.

Er det noget du har brug for?

I mit tilfælde var svaret et stort og rungende ja. Jeg havde i den grad brug for at sætte mig selv og mine behov højere på prioriteringslisten.

Det gjorde, at jeg lige pludselig begyndte at kunne se, der var noget godt i at være egoistisk, derved kunne jeg tillade mig selv at være det (lidt mere). Jeg fik åbnet døren til denne egenskab, hvilket gjorde mig mere rummelig overfor denne side hos  mig selv, men også hos andre. Jeg blev ikke bange for at andre skulle kalde mig egoistisk, fordi jeg nu vidste, at det var en gave i at være lidt egoistisk ind imellem.

Så næste gang du bliver provokeret af din nabo, kollegas eller svigermors adfærd, så find frem til egenskaben hos denne person.

Find så gaven ved denne egenskab (nogle gange skal der ledes længe og dybt)

Til sidst, spørg dig selv om du har brug for denne gave i dit liv.

Dernæst tillad dig selv at være lidt mere xxx.

Livet er for kort til at bekymre sig om hvad andre siger eller tænker om dig.

Så nyd livet, hav det sjovt, og giv dem noget at tale om

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du som altid velkommen til at kontakte mig.

Har du lyst til at arbejde med din egen frygt for hvad andre tænker om dig, så lad os lave en aftale det gør du her

 

#udfordring 1 – Tid  

 

Mangel på tid er en kæmpe stress faktor. Vi forsøger ofte at putte mere og mere ind, hvilket jo faktisk er interessant, da tid er ret konstant altså der er 24 timer i døgnet uanset hvor meget vi prøver at nå. 

 

Derfor bliver vi  nød til at kigge på hvad vi fylder ind i de 24 timer. Og vi skal prioritere. Hvilket måske er den største udfordring, da vi gerne vil det hele.  

Lad os kigge på det 

Du skal bruge et papir og noget at skrive med.

  1. Tegn en cirkel, marker streger som et ur. Der skal være 24 timer i cirklen 
  2. List derefter de ting du har i dit liv lige nu. 
  3. Indsæt hvor meget tid du nu bruger på hver del (gns pr dag.) i cirklen 

 

Hvordan ser det ud? 

Hvordan føles det? 

 

Jeg har lavet denne øvelse, hvor det føles ret klaustrofobisk, fordi jeg opdagede, at der ikke var ret meget tid til, det jeg faktisk synes var vigtigst – min familie.  

Det gør det visuelt også meget tydelig, hvorfor vi er stressede.  

Hvad gør du ved det? 

Ja vi kan enten skrue lidt op eller ned på hvor meget de enkelte ting skal fylde, eller så må vi vælge nogen fra.  

Først skal vi se på konsekvensen af dette.  

Søvn,  

Skrue ned: vi kan godt sove færre timer, men ofte går det ud over vores energi og overskud.  

Fjerne: ikke en reel mulighed. 

Arbejde:  

Kan du skrue ned på antallet af timer? Hvad konsekvens har det? Måske ikke råd til så meget tøj, måske skal du af med bilen eller måske skal du skrifte bolig?  

Fjerne: det er sjældent vi kan undvære at arbejde, måske er du i den i situation eller der skal tænkes helt alternativt.  

Kørsel til og fra arbejde, kan der ændres på den? Skifte job, skifte bolig? 

Gå tur med hunde:  

Er det noget du gør alene? Er det bevidst mig tid eller kunne du gå sammen med din mand eller børn og der kunne være noget samvær i det.  

Eller har du faktisk ikke overskud til at passe dine hunde som du gerne vil, og løsningen ville være at komme af med dem? 

Eller måske kan du få naboens datter til at gå den ene tur med dem? 

Husligt arbejde: 

Hvordan er din standart for rengøring og madlavning? Kan der skrues på den? Kan det gøres til noget fælles, så igen samværet skrues op. 

 

Måske du nu har fået et billede af hvad jeg mener med at kigge på hvad er konsekvensen ved at skrue ned /op eller fjerne  noget.  

Det er ikke altid lette valg.  

Men for at vide hvad der skal skrues op og ned for evt fjernes, så må du være bevidst om hvad der er vigtigt for dig.

Hvilke værdier er vigtige i dit liv? 

God fornøjelse med øvelsen

Vil du gerne have min hjælp til at finde dine værdier, og måske til hvordan du kan prioritere dit liv, så book en session eller et forløb med mig.

Ja tak, jeg vil gerne finde mine værdier 

 

Sådan lærer du at mærke din grænse 

Sådan lærer du at mærke din grænse 

 

Du har sikkert hørt det med at du skal sætte din grænse, lærer at sige fra osv. 

Måske har du også hørt mig sige, at du skal lytte til din mavefornemmelse og navigere ud fra den… 

Men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan mærker man lige pludselig sin grænse, hvis man i flere år, har overskredet den? 

Ja man øver sig.  

Det betyder, at du skal til at være mere opmærksom på din krop. Eller mindful, hvis du bedre kan lide dette ord. Hvis du vil lytte til kroppen, bliver du nød til at give den opmærksomhed.  

Du skal til, at blive opmærksom på de små signaler kroppen hele tiden sender dig, for at guide dig. Det kan være spændinger forskellige steder i kroppen fx maven, brystkassen, nakken, knude i halsen eller brystet.  

Når stress og press er en del af hverdagen, så er en af overlevelsesmekanismerne “ at lægge låg på”. Med det mener jeg, at man simpelthen slukker for kontakten til sine følelser eller lægger låg på dem, så de ikke mærkes (i hvert fald ikke så tydeligt).

Når du skal lære at mærke dine grænser, så skal du lette på låget eller fjerne det helt. Det kan godt føles voldsomt og ubehageligt, måske skræmmende. Fordi du derved får direkte adgang til hvordan du har det.  

Da jeg var mest stresset, så havde jeg det billede, at jeg hang ud over klippekanten kun i neglende. Mit liv handlede om overlevelse. Eller det var den følelse jeg havde. Der var ikke glæde, nydelse og sjov i mit liv, eller det var så forsvindende lidt at jeg nærmest ikke bemærkede det.  

Når det handler om liv eller død. Så er det eneste man tænker på, det er at komme væk fra faren eller kæmpe mod den. Lige der er det jo en super god strategi, at lægge følelserne på is, og så handle istedet.  

Så første skridt til at kunne mærke kroppen og derved dine grænser, det er at gøre dig tryg. Sikre dig at der ikke er fare på færde. Så du kan sænke paraderne og lytte indad.  

Hvad skal der så til før du føler dig tryg?  

Det kan være lidt forskelligt. Men dit åndedræt er vejen til mere ro i hele din krop og dit nervesystem. Så begynd, at trække vejret lidt dybere og roligere. Prøv og mærk efter hvordan det føles i kroppen. Det er her man kan mærke, at skulderne sænker sig, måske mærker du tydeligere din spænding i nakken, måske bliver du tungere i kroppen, måske kan du mærke at maven buler lidt ud når du trækker vejret, at maven bliver blød, fordi du slipper panseret i maven, måske oplever du en indre ro eller lethed. Måske opdager du hvordan du har gået og spændt i dine kæber og ansigt og hvordan den spænding slipper. 

Gør det til en dagligt rutine, lige at tjekke ind, hvordan kroppen har det, ved at tage nogle dybe vejrtrækninger.  

Jo mere du gør det, jo bedre lære du din krop at kende. Du mærker hvornår du spænder op og hvornår du slapper af. Det kan du gøre flere gange i løbet af dagen, så du hele tiden øver dig.  

Det du efterhånden vil erfare, det er hvordan din krop reagere, når du er ved eller har overskredet din grænse.  

Eksempel:

Du har en halv doven kollega. Der har en tendens til at tørrer opgaver af på dig, fordi hun ikke lige nået at få dem gjort færdig. Du plejer at tage imod dem, og så brokke dig indvendig over det, og bide vreden i dig.

Med dit nye fokus opdager du, at du igen, har taget imod hendes halvfærdige opgave, som du plejer, og du har sagt, det skal jeg nok sørge for. Før du mærker modstanden i kroppen, og hvad fxxxxx bilder hun sig ind.  Her er det supernemt, at komme til at slå sig selv i hovedet, over at man du ikke mærkede efter før osv.

Istedet for dette, så øv dig istedet i at tænke;  yes jeg mærker det, det er sådan, det føles, når min grænse er overskredet. Så ved du det nemlig til næste gang. Hvis du spoler filmen lidt tilbage, og prøver at mærke efter hvordan og hvornår denne følelse begyndte… Måske allerede da hun begyndte på hendes sædvanlige svada om, at hun har så travlt og bla bla bla,. Det er så fedt, hvis du kan det, for så begynder du at kunne stoppe op, når du næste gang mærker den følelse. Næste skridt er, at lære at sige fra, fx at det kan du heller ikke nå, hun må finde en anden eller gå til chefen, og sige hun har for mange opgaver, så må han løse det.. Eller hvad der nu passer til situationen.  

Håber det giver mening, det her med at spole filmen baglæns, og begynde at lære dine første tegn at kende. Hvordan din krop signalere til dig, om hvor dine grænser er, for så kan du nemlig begynde at navigere i dem, og sige fra og til. Eller bevidst vælge at overskride din grænse, det kan jeg ikke anbefale alt for ofte, men nogle gange kan situationen godt kalde på, at man overskrider sin grænse, men måske siger fra alligevel. Eller bare bevidstheden om at man overskrider sin grænse, giver mere kontrol, og gør at du kan være bevidst om, at hvile bagefter eller gøre noget sjovt for dig bagefter.  

Se også videoen til dette blogindlæg

 

 

 

3 grunde til at eksperternes råd, kan få dig til at føle dig mindre værd

Genkender du dette? At du har haft et problem eller en udfordring i dit liv, og har søgt råd hos en ekspert indenfor det område, det kan være en bog du har læst eller workshop du har deltaget på eller har været i et forløb hos. Du føler du har fået en god viden og  fik også en løsning, men det har været svært at efterleve i praksis efterfølgende (måske over længere tid). 

 Det der kan ske er:  

  1. At du nu besidder en viden, som du gerne vil føre ud i livet, men ikke er i stand til at efterleve, hvilket du slår dig selv i hovedet med 
  2. At du er så opsat på at følge den nye teknik/viden, at den overtrumfer din egen fornemmelse 
  3. At du sammenligner dig med din ekspert og tror du skal kunne det samme som han eller hende og være ligesom han eller hende for at lykkes.  

 

Ad 1:

grunden til at du slår dig selv oven i hovedet er, at du ikke giver dig selv tid til at øve dig, fejle, lære af din fejl og øve dig igen, igen og igen…. Af en eller anden grund, så er det nogle af os, der har denne her tendens til at tro, at bare fordi vi har lært noget nyt, så forventes det at vi kan det med det samme, og er det ikke tilfældet, så kommer hammeren og de hårde ord “ tag dig nu sammen idiot” 

Men hvad nu hvis de var din egen søn eller datter, der kom hjem fra skole og kunne regne en matematik opgave ud: ville du så sige: du har da fået gennemgået det en gang. Hvorfor tager du dig ikke bare sammen og får det lavet, din idiot, Jeg forventer du kan det, når læren har gennemgået det en gang!  

Eller ville du sige: lad mig hjælpe dig, det er okay , det er første gang du skal lave den slags opgaver, du skal lige lære det. Jeg er sikker på din lære vi vil gennemgå det igen. Kom her og få et kram… 

Så tillad dig at være nybegynder, tillad dig selv at lave fejl, og øve dig… Det ER okay… 

 

Ad 2:

Når vi skal lære nyt, så det er det super godt med kasser og systemer, fordi det forenkler teknikken/systemet, og når vi så skal bruge det til at begynde med , så lægge vi os meget op ad dette, fordi vi er uerfaren, men ofte så skal vi kun bruge det som en skitse eller en skabelon, et skelet til at læne os op ad, og så modulere det til vores hverdag eller den kontekst vi skal bruge det i.  

Jeg har tidligere arbejde med sen – hjerneskade som fysioterapeut. Og da vi lærte om det i skolen blev det meget kasseagtig opstillet, når skaden sidder i højre side af hjernen, så har patienten xx, yy og zz vanskeligheder, når skaden sidder i venstre side, så har patienten fff ggg og yyy vanskeligheder. Det var et godt udgangspunkt, men har meget ofte oplevet, at “kassen” ikke passede, så blev jeg nød til at have kassen i baghovedet og så se på den situation og den patient jeg stod med, og så tilpasse min træning til dette menneske.  

Det samme med min coaching, der har jeg en model at gå ud fra, men bliver hver gang nød til at tilpasse samtalen til den person jeg sidder overfor, for at kunne møde ham eller hende på en god måde.  

Hvis vi kun følger modellen, så overser vi vigtig information og får måske ikke os selv med i det. Så brug eksperterne råd/vejledning som en model og tilpas den så den passer til dig og dit liv.  

Ad 3:

En ekspert kan godt komme til at få lidt guru status. Vi kan tro at for at efterleve deres teknik/system, så skal i være ligesom dem. Når man så ikke kan efterleve dette, så føler man sig som en fiasko. 

Men vi er jo ikke ens, og skal heller ikke være det. Sammenligning fører altid til mindreværd eller mereværd på andres bekostning, som heller ikke er rart. Så i stedet for at sammenligne, så lad dig inspirere, men samtidig tillade dig at være dig. 

 

Så lad eksperters råd og vejledning være en inspiration for dig, en guideline som løfter dig, men stadig tillader dig, at du har din egen viden og mavefornemmelse med.

Hvilken øvelse skal jeg lave for at få det bedre?

Hvilken øvelse skal jeg lave for at få det bedre?

Det spørgsmål for jeg ofte, når jeg fortæller, at jeg er yogainstruktør. Der er ikke en øvelse, der kan laves for at fixe et problem. Det er altid lidt mere komplekst end dette. Vi mennesker har ofte en tendens til at gå efter quickfixet. Problemet er bare, at vi ikke er en bil, hvor man kan få en ny reservedel eller stramme en skrue, så kører den igen, vi er sammensatte og komplekse, så det kræver noget andet for, at vi fungere optimalt og bedst muligt.

Jeg tror, på at yoga er så virkningsfuldt for mange mennesker med forskellige udfordringer, fordi det er et helhedsprogram, som påvirker hele dig – både din krop og dit sind.

Yogaøvelser er godt for mange ting, men jeg er overbevist om, at det er flowet – altså sammensætningen i de forskellige øvelser/ stillinger, gentagelserne og de statiske stillinger, der er så virkningsfuldt, og derved gør en forskel. Dette kombineret med bevidst brug af åndedrættet, som påvirker os fysisk og mentalt og derved nedsætter den stress, vi oplever i livet (i større eller mindre grad).

I Triyoga arbejder vi med hele kroppen og med at skabe balance. Både imellem højre og venstre kropshalvdel. Mellem passiv og aktive øvelser. Du får aktiveret slappe muskler og afspændt de overaktive.
Jeg tror på, at det er denne helhed der gør forskellen, at man derved får bragt sin krop mere i ballance på alle planer.
Triyoga arbejder du automatisk med dit nervevæv, bindevæv, muskel- og senevæv. “Bare” ved at udføre de enkelte flows. Så du behøver ikke arbejde særskilt med dem, det er ligesom integreret.

Derudover arbejeder du også med dit sind, din mentale tilstand. Under selv yogaundervisningen, arbejder vi med det rent fysisk, men udover at det også påvirker dig mentalt, kan du overføre tankegangen til dit hverdagsliv.

Lad mig give nogle eksempler:

  • Vekslen imellem aktivitet og restitution: Det kan du bruge i din dagligdag, i forhold til stresshåndtering. Hvis du øver dig i at al aktivitet i dit liv uanset om det er stressfyldt eller sjovt, skal du efterfølgende have tid til at restituere og fordøje oplevelsen, så vil du opleve mere balance i dit liv.
  • Alignment(dvs. placere din kropsdele i den mest hensigtsmæssige og skånsomme stilling for dine led): Nogle gange bruger vi hjælpemidler i form af klodser eller bælter, og har fokus på ikke at presse kroppen til noget den ikke er klar til endnu. Det er meget vigtig pointe at tage med i din hverdag, at du ikke skal presse kroppen ud over dens formåen, at ting nogle gange tager længere tid end du lige umiddelbart har lyst til.
  • Lytte til kroppen: Rigtig mange af os lever efter hovedet. Det kan føles som om man ikke har en krop. Man tænker og analysere i et væk. Ved at komme i kontakt med din krop igen, og lære at lytte til det den fortæller dig, vil du komme til at leve et liv i harmoni med dig selv – i balance. Når vi kun lytter til hovedet/hjernen, tager vi måske “korrekte” beslutninger, men det er ikke sikkert at det er de bedste for os selv. Det ved du kun, hvis du lytter til din mavefornemmelse.
  • Ikke overskride egne grænser, men vente på kroppen er klar til næste step: Det ligger i forlængelse af de 2 ovenstående, men jeg synes det er vigtigt at have med særskilt. Vi lever idag i et præstationssamfund, hvor det er cool, at være først/bedst/hurtig/dygtigst til alle ting vi foretager os. Det er ret krævende at leve sådan. Føre for mange til en stresset tilstand. Rigtig mange bringer denne tankegang ind i yogalokalet, og vil være den bedste til alle stillingerne. Det er slet ikke, som i overhovedet ikke, det yoga handler om. Det handler istedet om at lytte til din krop, lære at tune ind på den, og finde frem til dine begrænsninger, og så arbejde med dem i din krops tempo, uden at presse kroppen. Det er så vigtigt et stresshåndteringsredskab, IKKE presse dig selv!

Her har du fået et lille indblik i, hvordan yoga kan optimere dit liv, så du lever mere balanceret og i ro. Den største effekt kommer når du udføre det i praksis, det er desværre ikke nok at læse om det.