fbpx

Helt ærligt, så er det en af de mest udfordrende ting i mit liv. Det at gøre mig fri af hvad andre tænker. Ikke lade disse tanker begrænse mig.

Det handler om, at være bange for, at være alene, være udstødt fra flokken. Det er en trussel for os. 

Derfor udvikler nogle en udsøgt evne til at rette ind efter, hvad de tror, andre tænker om dem, som bliver begrænsende for glæden og trivslen 

Hvordan gør man sig fri fra dette begrænsende bånd? 

 

  1. Naviger fra mavefornemmelsen 
  2. Slip den dømmende tankegang, dømmer du selv andre hårdt, tror du også de dømmer dig 
  3. Lær at leve med, at alle ikke skal kunne lide dig, ligesom du heller ikke behøver at kunne lide alle andre 
  4. Sig det højt hvad du er bange for, så det ikke bliver skamfuldt 
  5. Skyggearbejde 

Naviger fra mavefornemmelsen

Ofte når vi skal beslutte noget – stort som småt – så kommer tanken snigende ” hvad mon andre tænker”. De andre kan være din mor, bror, kollega, veninder, kæreste, nogen du ikke kender. Det vi tror, de mener, kan komme til at have stor indflydelse på det valg du træffer, eller gøre at du måske helt afholder dig fra at tage et valg.

Min egen erfaring, som også er det jeg ser hos andre er, at når vi er i stand til at træffe vores valg og beslutninger indefra – fra det jeg kalder mavefornemmelsen, så står vi stærkere. Så bliver vi lidt mere ligeglade med, om andre har en anden mening, fordi “det føles rigtigt” for os selv. Vi bliver ikke usikre eller i tvivl.

Jo flere valg vi bliver i stand til at træffe ud fra mavefornemmelsen, des mere ligeglad bliver vi med andres mening. Det kræver øvelse, men jo flere gange du gør det, og mærker hvordan det føles, jo lettere bliver det næste gang.

Slip den dømmende tankegang

Jeg oplever, at mange kvinder, er dømmende overfor sig selv, ikke bare lidt – men i stor grad. Det jeg ser er, at jo oftere denne dømmende og selvkritiske stemme lyder – jo hårdere bliver dommen, des mere forkert føler man sig. Dømmer vi os selv hårdt og ofte, så kommer man også til at dømme andre (ubevidst). Det jeg tror der sker er, at man får løftet den indre barre for hvad der er okay og godt nok. Det kan være svær at leve op til – både for os selv og for andre. Når man lever i en verden  (din indre verden) hvor der hele tiden er en dømmende stemme, overfor dig selv og andre, så er det let at antage, at andre mennesker gør det samme. Da vi ofte tror andre ser verden med samme briller som os selv.

Derfor må vi arbejde med, at give slip på den dømmende tankegang, den indre selvkritiske stemme, og hammeren der slår os i hovedet, når vi træder ved siden af. Erstatte den med en kærlig og omsorgsfuld tone – overfor os selv. Populært sagt, lære at være vores egen bedste ven. Tale til og behandle os selv, som vi taler til og er overfor vores bedste veninde.

Lær at leve med, at alle ikke skal kunne lide dig

Alle skal ikke kunne lide dig! Det kan være en rigtig svær kamel at sluge. For hvem vil ikke gerne være vellidt – allerhelst af alle. Vi vil gerne være en del af flokken. Det er trygt, at høre til.

Men vi kan bare ikke være venner med alle – mennesker er forskellige (heldigvis), så der er bare nogen vi “klikker” med, og andre vi ikke gør. Det er helt som det skal være. Så hvis du har tendens til, at slå knuder på dig selv, gå lidt (eller meget ) på kompromis med dig selv, for at være vellidt, så er det tid til at gøre noget andet. Det der sker, når vi gerne vil have alle skal kunne lide os, det er at vi ikke får sagt vores mening højt ” for tænkt hvis nu vi træder nogle over tæerne”. Vi får heller ikke sagt fra “for tænkt hvis nu den anden blev ked af det” . Eller også kommer vi til at påtage os andres mening. Uanset hvad, så mister vi os selv. Det er ikke rart, hverken for os selv eller andre. For det bliver falsk, og det gør os usikre og utrygge.

Så vejen til at leve med, at det ikke er alle der kan lide dig (og du heller ikke behøver at kunne lide alle andre ) er, at vide det giver tryghed, når du ærligt melder ud, hvad du står for og hvem du er. Så skal du heller ikke gå og være usikker på om de nu “rigtigt” kan lide dig, eller det kun er fordi du “leger” enig med dem, du kan være dig selv, ikke en opstillet facade. Det frigiver energi.

Måske det blev lidt kringlet, så du får lige et eksempel tilbage fra min handelskoletid.

Der var nogle piger i min klasse, som jeg ikke lige var mine ynglingstyper, og jeg var heller ikke deres, men det var vi helt på det rene med. Der var ingen forestilling om, at vi var venner eller var enige, det var faktisk trygt, jeg vidste de ikke kunne lide min tøjstil og jeg kunne heller ikke lide deres, og det var ok.

Så var der et par andre stykker, hvor det ikke var helt klart. Nogle gange snakkede vi godt, og andre gange kunne vi ikke snakke sammen. Det var utryg, for jeg viste aldrig hvor jeg havde dem. De kunne smile mens vi snakkede sammen, og når jeg så vendte ryggen til, blev jeg dolket bagi. Det var ikke rart eller trygt.

Giver det mening? At det er meget mere trygt, at være ærlig ” vi to er ikke enige og bliver det aldrig”, men derfor kan man godt fx arbejde sammen. I stedet for den der lidt falske facade, hvor man ikke helt ved hvor man har den anden. Desværre kan godt komme til at virke lidt falsk på andre og gøre dem usikker på hvor de har dig, hvis du ikke er åben og ærlig, selvom din intention er, at du gerne vil være vellidt. Håber det giver mening for dig

Sig det højt hvad du er bange for, så det ikke bliver skamfuldt 

Skam fordærver og æder dig op indefra. Men nogle gange kan vi godt være så flove eller skamfulde over os selv, over det vi tænker eller gør, at vi ikke kan sige højt, for hvad vil andre så tænke om dig. Så vi skjuler det, gemmer det og skammer os.

Skam har det med at vokse, jo mere du tier, des mere vokser det, det mere fordærvet bliver du, Det æder dig simpelthen op indefra.

Begynder du i stedet, at sige det højt, det du skammer dig over, så slipper skammen. Det bliver ikke farligt mere, og du vil sandsynligvis opdage, at der er andre, der har det lige som dig.

Skam stammer fra ønsket om at være elsket og høre til. Så når du skammer dig over noget, så er det frygten for, at denne adfærd medføre du ikke vil være elsket mere. Derfor er det så vigtigt, at få “opløst” skammen, da det åbner for at du kan blive elsket igen, som du er.

Skyggearbejde

At arbejde med dine skygger, gør dig mere rummelig, først overfor dig selv og derved overfor andre. Jo mere rummelig du er, des mindre er du bange for hvad andre tænker.

Hvad er skyggearbejde og hvordan arbejder du med det.

Meget kort, så handler skyggearbejde om, at egenskaber du møder hos andre mennesker, som provokere dig, ikke handler om dem, men om dig selv. Det handler om, at de repræsentere en egenskab, du selv har lukket ned for. Når vi bliver født, har vi adgang til alle egenskaber, men gennem vores forskellige opvækst, så vil der være nogle egenskaber der er mere vellidte end andre i vores familie, skole, vennekredse mv. Det gør at vi helt ubevidst, skruer op eller ned for forskellige egenskaber, eller helt lukker døren til denne egenskab. Når vi så møder den, hos andre, så kan vi bliver ret voldsomt provokeret og tænke “sådan kan man ikke være”.

Er du en af dem, som har lukket mange døre hos dig selv, så er der mange ting du ikke vil være eller føler du kan være, det bliver lidt forbudt. Fx må du ikke være egoistisk, hysterisk, for højtråbende, selvoptaget osv.

Når du møder disse egenskaber hos andre, lad os bruge egoistisk (den kender jeg nemlig så godt), så bliver du frastødt af dette menneske. Måske er din tanke også, at sådan skal du IKKE være, derfor kommer du til at være i den helt anden grøft, hvor du altid sætter andre først. (en slags overkompensation)

Skyggearbejdet går ud på at finde gaven ved den egenskab du bliver provokeret af.

Hvad er gaven ved at være egoistisk?

Måske kan du til at starte med slet ikke se, at der kan være en gave ved at være egoistisk. Du kan (som jeg ) tænke, det er så usympatisk at være egoistisk, at det kan der ikke være en gave ved. Det er umuligt. Men…

Når du er egoistisk, sætter du dine egne behov først, du opfylder dine behov, og gør det du har lyst til, også selv om andre synes noget andet.

Er det noget du har brug for?

I mit tilfælde var svaret et stort og rungende ja. Jeg havde i den grad brug for at sætte mig selv og mine behov højere på prioriteringslisten.

Det gjorde, at jeg lige pludselig begyndte at kunne se, der var noget godt i at være egoistisk, derved kunne jeg tillade mig selv at være det (lidt mere). Jeg fik åbnet døren til denne egenskab, hvilket gjorde mig mere rummelig overfor denne side hos  mig selv, men også hos andre. Jeg blev ikke bange for at andre skulle kalde mig egoistisk, fordi jeg nu vidste, at det var en gave i at være lidt egoistisk ind imellem.

Så næste gang du bliver provokeret af din nabo, kollegas eller svigermors adfærd, så find frem til egenskaben hos denne person.

Find så gaven ved denne egenskab (nogle gange skal der ledes længe og dybt)

Til sidst, spørg dig selv om du har brug for denne gave i dit liv.

Dernæst tillad dig selv at være lidt mere xxx.

Livet er for kort til at bekymre sig om hvad andre siger eller tænker om dig.

Så nyd livet, hav det sjovt, og giv dem noget at tale om

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du som altid velkommen til at kontakte mig.

Har du lyst til at arbejde med din egen frygt for hvad andre tænker om dig, så lad os lave en aftale det gør du her